
For et par måneder siden forelskede jeg mig i det smukke stof med tranerne fra Stof og Stil. Både mønster i printet og farverne er skønne. Jeg købte tre meter af det, da det var så super billigt – 59 kr pr meter slap jeg med, på trods af at det egentlig koster 79 kroner pr meter – men de havde mærket det forkert, og så fik jeg det til den billige pris. De tre meter stof er endt med at blive denne skønne flæsekjole som du selv kan sy.