Sy drengebukser udelukkende af dine rester!

Min blog giver mig stress!

Min blog giver mig stress!

Jeg har blogget i en rum slat år efterhånden. Jeg startede med små fortællinger om Alvin (som dette der omhandler valget af bleer – og hvordan jeg i bagklogskabens lys ville have forsøgt stofbleer), indlæg om kreative input (som fx dette om de neonfarvede nisser vi lavede engang) og en masse fortællinger (som da jeg begyndte at skrive om min personlige historie og barndom). 

Min blog giver mig stress

Det har været en fornøjelse – ja det ér egentlig en fornøjelse. Men det er også bare pisse stressende.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad der hører hjemme hvor, og forsøger at få en ramme sat op om hvor de forskellige ting skal dokumenteres og gemmes.

Jeg er bare så flyvsk – det ved dem der kender mig også. Så den ene dag er det mega inspirerende at tage billeder af det jeg syer, den næste dag rammer en følelse fra min barndom mig og den MÅÅÅ bare ud og den tredie dag er det min besættelse af The Walking dead som presser på.

Og det hele er jo dejligt. Men de sidste par uger har jeg tænkt at

Min blog giver mig stress!!!

Det lyder tragikomisk, det er jeg helt med på! mit lille hjørne af internettet er ikke sådan ét folk klikker på, så det går ned af overbelastning. Men til tider går det nu ganske fint – det er de tider hvor jeg arbejder for at lave nogle gode indlæg, og brænder igennem med billeder og ord. Når der er plads og tid til det, så ser jeg straks på tallene at de flyver i vejret.

Tallene – de forbistrede tal.

Jeg tjekker dem hver gang jeg logger ind; det er faktisk ikke muligt at lade være, for de står som det første i kontrolpanelet. Og jeg vil jo gerne vide om der var 10, 100 eller 1000 der læste det sidste indlæg jeg postede – men det er en dobbelthed, for samtidig kan jeg mærke skuffelsen og frustrationen, når tallene ikke er sådan som jeg synes de burde være.

Min blog giver mig stress – og Bloggers Delight hjælper sgu ikke på det..!

Der er også det med platformene. Jeg startede med en gratis udgave på Googles Blogger. der var jeg tilfreds i tre år, indtil min mail blev hacket, og dermed min blog også. Den gik helt ned, forsvandt! Jeg var i panik i flere dage, og ved en usandsynlig mængde af held og ihærdighed fik jeg vendt sproget tilbage til dansk – det var sat på arabisk af den dumme hacker.

min blog giver mig stress

Så flyttede jeg til Bloggers point, der var jeg ganske kort tid. Så tilbage på wordpress med nyt navn (det jeg har nu), og så med over på momster – som jeg aldrig blev rigtig glad for. Jeg så mig om efter næste skridt, og er så glad for at jeg valgte at flytte til Bloggers Delight, da de så kunne hjælpe med flytning – for bloggen var smadret. Det er sket for flere der er flyttet fra min seneste platform, gudskelov havde Bloggers Delight nogle gode teknikere der kunne løse problemet. Pheeew!

Og nu er jeg så her. Plastret til med reklamer, med tal der er ustabile fordi jeg er ustabil og tvivlsom på hvad jeg skal gøre.

For Min blog giver mig stress, når jeg hele tiden sammenligner mig selv med de andre. Toplisterne, de er jo meget gode for der er ofte gode indlæg repræsenteret. Ny inspiration, nye bekendtskaber. Men hvor det fylder på den dumme måde i mig at blive påvirket af “kun” at ligge nr seks, når en madblog med det samme indlæg om roulade stadig ligger nummer et. Det er lidt pinligt at sige det, men det er altså sådan det er.

Jeg synes min blog er god, solid, velskrevet og de seneste år også med fine billeder. Den fortjener mere end at ligge og rode rundt i bunden fyldt med uvedkommende reklamer som ingen andre end Bloggers Delight tjener på.

Jeg har været til nogle gode events hos Bloggers Deligth, og jeg synes især godt om Nicolai der hjalp Carina (som du burde tjekke ud) og mig ved flytning. Her er muligheder, men jeg ved ærlig talt ikke om jeg kan holde ud at føle mig så…..andenrangsblogger-agtig.

Jeg burde måske flytte på eget domæne igen – jeg er i hvert fald nødt til at overveje det.

For bloggen har gennem tiden givet mig nogen fantastiske venskaber, oplevelser – både i det virtuelle univers men også i virkeligheden. Den letter mit hjerte, når det er ved at briste, og får det til at hoppe en ekstra gang når jeg deler de gode og sjove ting.

Og det er jo sådan det skal være. Ik?

8 kommentarer

  • Jeg læser din blog fordi jeg kender dig, og gerne vil følge med i det der sker 🙂 Men jeg får seriøst stress af alle de reklamer, og sådan har jeg det generelt med blogs der er omsværmet af reklamer, og hvis ikke jeg i forvejen kender personen, så skræmmer reklamerne mig væk med det samme. Det er grunden til at jeg ikke ville rykke væk fra eget domæne og reklamefri platform!
    Men for noget andet, så synes jeg en personlig blog netop skal rumme både det ene, andet og tredje.. det er præcis det som gør den personlig. Men jeg forstår godt dine frustrationer og tanker bag det, for jeg har det på samme måde. Den ene dag er det et meget personligt indlæg, så et sy indlæg, og så en kage opskrift 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Slinkypiinky

      Hej Henriette,
      ja de reklamer er ikke så diskrete – og jeg har i tiden også valgt bloggere fra pga dem.
      Jeg er pt i overvejelse om hvad min blog skal fremadrettet – det er bare så omfattende med en flytning…
      Jeg elsker også at læse med hos dig, og savner nogle gange “det gamle” blogland:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Personligt elsker jeg friheden ved at have eget domæne, at jeg selv kan bestemme, og at min blog ikke er fyldt med reklamer, som jeg ikke selv får noget ud af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Slinkypiinky

      Ja det er også det jeg tænker – de er meget lidt kønne, og man har ikke meget ejerskab over setuppet herinde – på den anden side er det også rart med arrangementerne osv…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker at læse dine blogs, om det er om syning, Alvin eller hvad der lige optager dig. Jeg synes det er en fordel at du bevæger dig rundt, du er dynamisk, nysgerrig og undersøgende. Det er positivt og smart. Hvorfor være et sted, hvis du ikke er glad. Det er sgu mit motto. Men jeg tænker at du skal mærke efter, hvad der er rigtigt for dig og ikke lade dig påvirke af andre Blogger. Jeg forestiller mig at det er glasur på kagen at være på andres platforme – det giver muligheder men også forventninger. Du er nok desværre din egen værste fjende. Du skriver fantastisk – husk det❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Slinkypiinky

      Åh Mette, det var århundredets bedste kommentar <3 <3 <3
      Tak bare tak.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan SÅ meget godt følge dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sy drengebukser udelukkende af dine rester!