En sjov idé til gækkebrev for voksne (ikke for de sarte typer)

Forklar dit bloggernavn #1 – opkaldt efter en dildo

Jeg vil gerne lave en lille leg herinde. Og du kan være med, hvis du vil fortælle om dit bloggernavn.

bloggernavn

Indimellem udsættes Alvin også for tarvelige bloggerritualer udført af sin tarvelige bloggermor – fx lige her

Folk plejer at sige “undskyld, hvad hedder din blog? ”

Mig: “Slinkypiinky”

Folk: “Øøøh hvaffornået?”

Mig: “Slinkypiinky – Slinky som hunden i Toy Story, og piinky som farven pink”

Folk: “Nåmmen, hvorfor det?”

Mig: “Det er noget med da jeg arbejdede i Dominos Pizza, havde jeg to veninder som jeg så utrolig meget Toy Story med. De valgte navne først, så jeg sad tilbage med hundenavnet… Dengang gik jeg nærmest kun i 50 shades of pink, så Piinky røg lige bagpå ”

Folk: “Hmm nå. Det lyder ellers lidt perverst, tænkte jeg lige først.”

Mig: “Det er det også. Se her”

Og så kan jeg fremvise dette:

bloggernavn

En flot vibrerende vandtæt dildo! Jes, jeg deler mit fine bloggernavn med en dildo. Det er sgu da skønt, er det ikke?

Hvor vigtigt er et godt bloggernavn så?

…spørger du lynhurtigt om.

Og det er fandeme pissevigtigt. Nu er jeg jo ikke sådan en kendt bloggertype der strør om mig med swipe-up funktion eller fotograferer mig selv i Marokko op af pastelfarvede døre. Og det er sgu dumt, for jeg har været i Marokko, men fattede hat af dengang at få en fin baggrund med. Og døre, en dør for fanden! I øvrigt var Marokko et skrækkeligt sted at rejse hen for to piger, vi blev decideret jagtet og truet, og måtte én gang flygte ind på en MCD med tilhørende vagter. Totalt anti-optur.

Men trods mit manglende starlight, så kan folk altid huske mit bloggernavn. Det klinger på én eller anden måde. Og det er vigtigt.

Jeg overvejede at skifte det i en periode, legede lidt med Mamamaria – men gik væk fra det igen. Mest fordi jeg fandt ud af at der fandtes en blog der lignede det meget (og som også bor i Frederikssund), nemlig hende her – det der afgjorde det for mig var at vi sgu også deler det samme fornavn – så dobbelt op på Maria, bosiddende i byernes by Frederikssund begge to; det lugtede lidt for meget af plagiat. Så jeg kom aldrig længere i mine overvejelser.

Og det er jeg egentlig glad for. Jeg er bare en rosafarvet slinky. Det kan jeg sagtens leve med. OG holde af.

PS hvis du lige nu sidder og overvejer om du skal købe mig en af de dérsens frække slinkypinkyer til mig – så var der andre der tænkte på det før dig…

Husk at du kan følge med på Instagram lige her og Facebook lige her – der opdaterer jeg altid med nye indlæg!

 

10 kommentarer

  • Haha det lyder præcis som mine tanker i starten, dengang jeg begyndte at læse din blog, og vi skrev sammen, og tog på julemarkedet i Roskilde 😀 Det er lidt ala et frækt porno-image du har dig der 😉 Men du har ret, det er et navn man husker fordi det er så specielt. Jeg har også mange gange overvejet at skifte navn, men dottie er jo mit kælenavn, og nu har jeg heddet det i SÅ mange år, så det ville være mærkeligt at skifte det ud. Tror jeg ville have meget svært ved at vænne mig til et andet navn ihvertfald.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Slinkypiinky

      Ahahahaha ja du og jeg har jo fulgtes ad:)
      Du må IKKE skifte navn. Alt det du har med din gamle blog, husker vi andre jo stadig! Det er så fint et navn.
      Så det må vi hellere begge lade være med, ik….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker det!
    Der er ikke nogen funky historie ved mit navn.
    Jeg hedder Anna Emilie.
    Så…
    Kreativt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Slinkypiinky

      Haha ja det er da også lidt sjovt!
      Der er virkelig mange der vælger at blogge under eget navn, det er måske også meget godt?
      Fint er dit navn i hvert fald:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hehe, sjovt indlæg 🙂 Min blog hed i mange år, Udelukkende Lund. (udelukkendelund.dk), men jeg ændrede det sidste år. Lund er mit mellemnavn, og min veninde fandt på udelukkendelund, fordi bloggen tilbage i 2013 var tiltænkt at handle om mig og mit liv. Der er sket meget igennem årene, og selvom navnet er sjovt, og jeg egentlig godt kan lide det, så passer det ikke til min blog længere. Nu er den nemlig mere en business-blog og ikke så udelukkende mig mig mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Slinkypiinky

      Hej Katrine,
      ja din blog kender jeg jo! Og navnet passede godt, og var et man kunne huske:)
      Du er en sej business-kvinde;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • 😃 Min hedder Bagvrk. Jeg googlede mig frem til forskellige navne, bl.a. Bagværk, men da Google ikke accepterer æ, ø og å, kom jeg frem til Bagvrk😃 Og så lød det meget godt og rammer præcist det, bloggen handler om😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Slinkypiinky

      Din blog kender jeg! Det er et mega cool navn, og det er i virkeligheden federe uden vokalerne:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Jeg er bare vild med dig !!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En sjov idé til gækkebrev for voksne (ikke for de sarte typer)