Kusama udstilling på Louisiana

Tillykke til mig!

Hurra hurra i dag har jeg fødselsdag – 36 år! Det er helt ok at blive ældre, jeg har endnu ikke oplevet at være i panik over det, folk er ellers begyndt at sige`”Nååå, så er der ikke længe til, hva…!” underforstået at jeg fylder 40 indenfor en kort række år. Men det tager jeg helt roligt – det er nemlig dét jeg tænker det bliver; mere roligt og tid til ut. En dreng der bliver større, et hus der er vokset lidt på plads og masser tid til at sy – det lyder da ret skønt, ik?

I dag blev jeg vækket af Alvin der lå og nussede mine lår med sine tæer, så hyggeligt altså! For tiden kommer han ind i vores seng hver nat ved 4-tiden…jeg er nået dertil hvor jeg ikke opdager det længere, og han bare kravler ind under dynen til mig (han ved godt hvad der sker, hvis det er Tims dyne han prøver at kravle ind under, ha ha…). Han sover desuden meget længere når han ligger i vores seng, helt til 9-9:30, og dét skal I ikke høre mig brokke over.

Lækker morgenmad og gaver var der linet op, jeg fik fine blonder, parfume og en højtaler til sy-rummet, hurra! Det har jeg længe ønsket mig, og jeg kan nu returnere den jeg stjal fra yngste bonus til hans værelse i kælderen. Den nye lækre hvide Samsung passer også bedre til end hans Angry Birds;)

DSCN0658

 

 

 

 

 

 

DSCN0639

 

Så tog vi ud at spise, frokost på en café i Ballerup og sluttede dagen af med at skøjte i Herlev. Det var virkelig hyggeligt!

Vi var sammen med Tims søster, hendes mand og børn. Onkel Rrrrenrik (Henrik) er pt Alvins største idol; han er viiild med ham. Det er virkelig kært. Kærligheden er bare malet i Alvins lille hengivne fjæs, og det varmer bare mit moderhjerte usigelig meget at Alvin er velsignet med alle disse fantastiske relationer i sit liv…hvor er han bare heldig<3

DSCN0702 DSCN0701 DSCN0716 DSCN0725 DSCN0727 DSCN0729 DSCN0734 DSCN0742 DSCN0744 DSCN0746 DSCN0749 (2) DSCN0751

Billederne er taget med mit nye Nikon mini kamera, og det efterlader godt nok en del til forbedring, de er ikke blevet rigtig gode. Jeg kan af en eller anden årsag ikke finde den rette indstilling? På auto overbelyser den fuldstændig motiverne:(

Anyways, så var dagen skøn og det gør ikke spor at jeg er blevet et år ældre:) Kender du det?

Ingen kommentarer endnu

Skriv noget her for pokker, skriv!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kusama udstilling på Louisiana