
…for første gang nogensinde – og her sad jeg på arbejdet imens. Øv. Selvom jeg er glad for at være tilbage, så kan jeg godt mærke at dette har været en hård uge, jeg har haft tre aftenvagter, og været hjemme efter 21 alle dage (og nærmere 23…). Lige pludselig savner jeg den lille (og de lidt større) fis så frygtelig meget. Men det er jo sådan vores liv er, og jeg må jo tage det med, når jeg gerne vil have de priviligerede fridage. Men alligevel…SUK! Her følger en lille billedspam.