Det seneste genbrugs-kup (men mest om min kat)

Er denne puf-skammel, med plads til opbevaring indeni.

 

 

Den stod i den lokale og glanede på mig, og kostede kun 98 kr. Det synes jeg var et scoop. Og som I kan se, synes katten det samme.
Alt i den genbrugs koster noget med 8 kr…det er lidt sjovt. Fx 98, 58, 8 osv…

Jeg synes at betrækket gør sig meget godt, og passer til træet. Men det er noget støvet, og passer til gengæld ikke så godt til vores nye sofa. Så den skal nok ombetrækkes, men med hvad, ved jeg ikke…

Historien om katten er en helt anden. Ham fandt jeg i Tyrkiet, da jeg boede dér og arbejdede som guide. Jeg var der i knap to år, og havde meget hjemve tilsidst, så fik to små gadekatte. Ham her var stærk og sund, dog er han født blind på det ene øje. Det ses ikke her, men det ene øje er mindre og helt mælkehvidt. Jeg synes at han er den smukkeste kat i verden alligevel. Mellemstebarnet troede i lang tid, at katten havde glasøje….sødt.
De kom begge med mig tilDanmark, men den anden overlevede desværre ikke. Den var meget syg, og ingen dyrelæger, hverken i Tyrkiet eller Danmark, kunne hjælpe den. Den blev aflivet, hold nu op hvor var jeg ked af det.

Safak, som han hedder (udtales “Sjafak” og betyder morgengry og los på tyrkisk) faldt ud af min lejlighed på fjerde sal i Kbh, og brækkede det ene bagben. Puuuha, det var en dyr affære, men jeg var ikke et øjeblik i tvivl om at han vardet hele værd.

Her ligger han såidag, og nyder livet som udekat, og er verdens sødeste, kærligste og mest tålmodige misse-dreng.
Lille A står hele tiden op ad skamlen, og hiver ham i halen, og slår nærmest på ham – han finder sig godmodigt i det, og flytter sig lige halvanden meter væk, når det bliver for meget.

Hov, her var han i vågen tilstand

Det er højre ben der har været brækket, og vi kalder ham vores lille (selvom han er meget stor) handi-kat, sådan som han ser ud….

Utroligt at man kan elske en kat så højt…?!

Ærteposer, sove-ting og noget om sove vanskeligheder med småbørn…

Imorgen skal Lille A og jeg i legestue, måske for sidste gang. For på næste torsdag starter han i vuggestue – og dét glæder vi os alle til. Til at han kan komme ud og få brugt noget krudt (det er måsen fyldt af), til at få nogle faste(re) daglige rutiner, mor får lidt alenetid om dagen til at sætte huset i stand og ikke mindst til at den lille fyr er døøøødtræt om aftenen, og bare går i seng.

diy ærteposer

Read More

Yarn bombing i vores indkørsel

…eller yarn-vikling er det vel nærmere.

Er gået igang med at beklæde en stolpe med neon farvet garn. Havde liiige undervurderet projektet, det tog cirka en halv time at vikle de første 15 cm her. Ved nærmere eftertanke er der måske kun 10 cm…

Projektet vokser videre i de næste par dage, og er sikker på at jeg nok skal nå mit mål.

Det er dog svært at komme ordentligt igang med det, når Lille A kun vil være på armen for tiden. Iiih det er træls at han ikke lige kan lege lidt selv, imens mor vikler;-)
Han fik endda lov at putte småsten og sand i munden, bare for at jeg kunne nå lidt videre, men endte alligevel med at stå og hive mig i buksebenene.
Sådan en mor er jeg åbenbart… 😉

Vil du også have en stand på julemarked?

Jeg har fået en mail af en sød dame der hedder Anna. Anna har kigget lidt rundt på min blog, og inviteret mig til at have en stand på en Rudolf Steiner skole d 24/11-12.
Jeg må indrømme at jeg får noget der ligner præstations angst, for jeg er jo ikke sådan én der sælger af mine ting, eller nogensinde har tænkt på det, og de fleste af de bloggere jeg følger synes jeg jo laver nogle meget federe og festligere ting end jeg gør. Men nu har hun altså spurgt mig, og jeg har sagt ja…..! Halleluja for at barnet starter i vuggestue d 1/11, så kan der blive masseproduceret gejl til den lille bod.

Jeg siger mest ja, fordi jeg er meget beæret over at være blevet spurgt. Ikke så meget for at tjene penge, måske ender det med at jeg kommer hjem uden en klink, ha ha…. Man skal ikke betale for boden (udover 10% af ens salg, hvilket jeg synes er fair nok), de arrangerer borde og stole, så det eneste jeg skal er at få bakset noget sammen og møde op!

Anna har spurgt om jeg mon tror der er andre bloggere der kunne være interesserede, så derfor kaster jeg den nu videre ud i Blog-land, og synes da at det kunne være hyggeligt at se andre af jer til julestemning:)

Her er en kopi af den mail jeg fik:

 
Hey Slinkys 🙂

Sikke en fin blog du har og så fine ting du laver!

Jeg vil høre dig om du ikke kunne tænke dig at deltage i skolen og Børnehaven Soria Moria´s julemarked på Steinerskolen i København lørdag d. 24. november fra kl. 10-14? Muligvis bliver det til 16, men det bliver vedtaget inden længe.
Det er en forholdsvis ny men fattig skole og børnehave forstået på den måde, at det bare er nogle gamle kontorbygninger som de her skønne mennesker forsøger at gøre smuk og hyggelig. Det hele bliver pyntet med halmballer, træstubbe med brændende kul og masser af julestemning d. 24. november.

Jeg er overbevist om at dit håndarbejde vil være det vildeste hit!

Vi sørger for bod med borde og stole. Det eneste vi kræver er at 10% af dit salg går til skolen/børnehaven, så kan vi få skrabet sammen så vi bla. kan få skabt en smuk have for børnene.

Julemarkedet var en stor succes sidste år, denne gang har vi planer om salg af øko juletræer, salg af biodynamiske grøntsager fra bla. Din Baghave, fåreskind fra Thorshøjgård, legetøj, forskellige keramikere og krea´ere, sund mad (vi har næsten en aftale med Oscar Umahro i hus) osv. Sidste år blev der holdt en tavs auktion hvor man kunne byde på div. yoga, helse og massage gavekort, fotografier af Søren Solkær (Starbird), tegninger af Ander Morgenthaler, det var en kæmpe succes! Og i år tror vi på at den bliver endnu størrere.

Der vil blive annonceret i aviser, aok, flyers, plakater, muligvis tv og på børnibyen.dk

Krydser alt for at du vil være med 🙂 Du må meget gerne ta andre dygtige folk med, de kan bare henvende sig til mig …

Mange hilsner

Anna
 
 

Knægtene og jeg inviterede til Halloween fest….

…for at indvie deres nye seje drengeafdeling nedenunder i vores nye hus.
De er så heldige, at der er 44 m2 kun til dem; en stue og to værelser.

Der har været mange og lange overvejelser om hvem der skulle inviteres (de måtte invitere to hver), hvad der skulle spises og hvilke underholdnings indslag vi skulle finde på.

Det endte med gode venner fra klassen, pizza og sæt øjet på græskaret og skattejagt.

Her følger billedspam

Flotte edderkoppekager i alle farver (og med kreative indslag og dutter i form af tissemænd, tripple øjne og andet gøgl)

Halloween fest for børn

Read More

Efterårs-glimmer


Den anden dag kiggede jeg ind forbi en af mine favoritbloggere, og så denne helt skønne krans. Jeg elsker den!
Og elsker at få ny inspiration til hvad man kan bruge de smukke kastanjer til.
 
En krans har vi dog ikke herhjemme, og har ikke haft tid til at finde én. Derfor har jeg været en tur i vores krat af en have, og skåret disse herlige røde grene af til projektet.
 
Jeg dyppede kastanjerne i lim, og hældte glimmer over, og så endte det altså med at se sådan ud.
 


Her hænger den på husmuren, den skal ud på hoveddøren, men barnet ligger lige og sover så sødt:)

Tilrettet scoop til en flad halvtredser…

På en gåtur i gågaden spottede jeg et par farverige cardigans. De hang på et stativ til en butik der fører tøj i plusstørrelser, men jeg tænkte at det nok ikke gjorde noget, at de var lidt oversize….
Men da de kom på, synes jeg alligevel at de var lige store nok.
Halleluja for symaskinen! Jeg har tilrettet og syet under arm og i siden, og har fået et par fine festlige stjernecardigans til vineteren!

 
På billedet ses før og efter, og den orange jeg også fik med i posen.
 
Jeg kan da glæde mig over ikke at fylde plus tøj helt ud, for har godt nok svært ved at få de sidste kilo smidt af efter graviditet barsel….Jeg fik faktisk smidt et par kilo, og nåede næsten min tidligere vægt for et par måneder siden…men så gik der åbenbart kage og barsel i den igen:-/
 
Hvor er det træls!!!

Historien om to vindere der blev trukket…

Jeg er to dage bagud med trækning af vindere i min giveaway, og fik endelig taget mig sammen idag.
 
Manden min har hjulpet, efter at have været meget forundret (endnu engang) og knust af grin over hvor omstændigt han synes den her blogverden er.
Med stor skepsis spørger
han: Hvad laver du?
Jeg: Skriver deltager fra min give away ned
Han: Øøøøh….
Jeg: Ja, hvordan skal man ellers gøre det?
Han: Det findes der helt sikket en løsning på
Jeg: Nå. Men husk lige at der skal være nogle der deltager med fem lodder, og nogle med to…
 
Som straf for at være så kæphøj, er han Karina i trækningen. Han synes det er lige delke tragikomisk og lige dele sjovt. Og er kommet frem til, at det næste gang er smartere at give alle deltagere et nummer, og bare fem numre hvis de deltager med fem lodder, på fx random.org. Nå nå, ok det kab jeg da godt se… Men indtil da så det sådan her ud
 

 
Sedler der ikke var foldet sammen, for husbonden har ingen anelse om hvem de forskellige deltagere er.
 
Vinderne er disse:
 
 
Og Katja A der ikke har nogen blog…endnu:)
 
Send mig en mail med jeres adresser, og jeg sender dem afsted med posten.
 
Tak til alle der ville deltage i min give away, og tak til min flotte mand der ville assistere mig.