Sygdomsfri

Sygdomsfri

Melder om bedring her på matriklen! Alvin har nu set samtlige af de nye Ninjago afsnit, klædt katten ud og spist ulækre madder med pålægchokolade, spegepølse og mayo i én. Ellers en tidligere favorit hos drengen, men denne blev disket efter blot én bid. Det skete altså; at han voksede fra de klamme madder…

Aftensmaden blev indtaget i kombineret Ninja/Captain America kostume. Han elsker virkelig at klæde sig ud, det har han altid gjort. I en periode levede han i klæd ud tøj, i alle vågne timer. Havde han fået lov, ville han også have sovet med det på.

Vores kat Safak er usædvanlig mild og god, og lader Alvin slippe afsted med det meste…åbenbart også at give ham maske på. Alvin synes Safak var den sejeste og sødeste kat i hele verden, og krammede ham længe og sagde “Du er min bedste ven, Safak…” Sadfak gengælder kærligheden, men ikke i helt samme omfang. Mere på sådan én jeg-holder-det-ud-slipper-du-mig-snart måde.

Hverdag here we come…!

 

Det seneste genbrugs-kup (men mest om min kat)

Er denne puf-skammel, med plads til opbevaring indeni.

 

 

Den stod i den lokale og glanede på mig, og kostede kun 98 kr. Det synes jeg var et scoop. Og som I kan se, synes katten det samme.
Alt i den genbrugs koster noget med 8 kr…det er lidt sjovt. Fx 98, 58, 8 osv…

Jeg synes at betrækket gør sig meget godt, og passer til træet. Men det er noget støvet, og passer til gengæld ikke så godt til vores nye sofa. Så den skal nok ombetrækkes, men med hvad, ved jeg ikke…

Historien om katten er en helt anden. Ham fandt jeg i Tyrkiet, da jeg boede dér og arbejdede som guide. Jeg var der i knap to år, og havde meget hjemve tilsidst, så fik to små gadekatte. Ham her var stærk og sund, dog er han født blind på det ene øje. Det ses ikke her, men det ene øje er mindre og helt mælkehvidt. Jeg synes at han er den smukkeste kat i verden alligevel. Mellemstebarnet troede i lang tid, at katten havde glasøje….sødt.
De kom begge med mig tilDanmark, men den anden overlevede desværre ikke. Den var meget syg, og ingen dyrelæger, hverken i Tyrkiet eller Danmark, kunne hjælpe den. Den blev aflivet, hold nu op hvor var jeg ked af det.

Safak, som han hedder (udtales “Sjafak” og betyder morgengry og los på tyrkisk) faldt ud af min lejlighed på fjerde sal i Kbh, og brækkede det ene bagben. Puuuha, det var en dyr affære, men jeg var ikke et øjeblik i tvivl om at han vardet hele værd.

Her ligger han såidag, og nyder livet som udekat, og er verdens sødeste, kærligste og mest tålmodige misse-dreng.
Lille A står hele tiden op ad skamlen, og hiver ham i halen, og slår nærmest på ham – han finder sig godmodigt i det, og flytter sig lige halvanden meter væk, når det bliver for meget.

Hov, her var han i vågen tilstand

Det er højre ben der har været brækket, og vi kalder ham vores lille (selvom han er meget stor) handi-kat, sådan som han ser ud….

Utroligt at man kan elske en kat så højt…?!