Vi har vinket farvel til 2017 – og det gør mig ikke spor. Hold nu kæft for et lorte år!
Nu skal det her jo ikke kun udvikle sig til en blog om skilsmisse, men det tangerer til det i løbet af de seneste nogen og tyve blog indlæg….
Tjuhej hvor julen susede forbi. Det er nu ok, jeg kom sgu aldrig rigtigt i julestemning i år.
Til trods for at vi gjorde et ihærdigt forsøg. Det bidrog posca på vinduerne med, se nu bare her…
Der er ikke så mange hjemmelavede julegaver under træerne fra mig i år – faktisk kun én eneste. Og det er ikke den der er i indlægget her, men samme modtager. Jeg laver nemlig altid noget til min far, bare en lille ting. Sidste år var et den lille Prins broderi på et indkøbsnet.
I dag har vi skrevet brev til julemanden. Det kunne vi lige nå, inden vi susede afsted til børnehave.
Jeg kan åbenbart ikke få nok af flotte mænd på pakkerne i år – derfor sidder Daryl på pakken som jeg gav til Laila.
Ønsketræet blev jo igen i år virkelig vel modtaget. Det gør mig bare så glad at se, hvor mange gaver til ønsketræet der er kommet.
Alvin har – sikkert som de fleste andre børn på fem år – ventet med længsel på at sneen skulle komme. Da vi ramte den 1. december, stod han op og løb hen til vinduet, og forventede at se sne i Frederikssund….han blev fælt skuffet.
