Mor på Tik Tok - så er der sgu hjemmevideoer!

Sy i gauze – eller “ble-stof” om du vil;)

Gauza. Jeg satte første gang saksen i dette lækre materiale sidste år. Det er det samme stof, som man syer stofbleer af, men det har altså kvalitet og muligheder til meget mere end dét. Jeg vil derfor i et par indlæg fortælle om hvad du kan sy i gauze, jeg håber at du vil følge med:)

Sy i gauze

Gauze eller muselin?

Jeg har handlet alle gauze metervarer i Stof og Stil, og hér kalder de det for muselin. Jeg ved ikke om der er en teknisk forskel, hvad jeg har kunne finde frem til, så er det samme kvalitet. Det er 100% bomuld, let og vaflet i strukturen. I de sygrupper jeg er med i, kan jeg se at mange har svært ved at abstrahere fra at de har brugt det som stofbleer til deres børn, da de var små. Det er synd, for det er en metervare med mange evner. Det er luftigt og svalt, og har også en let stræk (eller, stræk er nok et forkert udtryk, da det nærmere er krympen og krøllet heraf der gør, at man kan hive lidt i det når det syes sammen – altså meget taknemmeligt at sy i), og kan bruges til rigtig meget.

Sy dine egne vatrondeller, se hvordan lige her

Jamen hvad kan man så sy i gauze?

Jeg vil næsten mene, at der ikke er det du ikke kan sy i gauze. Det er virksomt til både sengetøj (her tænker jeg mest på enten baby eller junior), bluse, bukser eller frugtposer. Det vil dog nok være en dårlig idé at sy et net, hvor der skal transporteres tunge sager i, da det er løst i trådene, fx ligesom let hør. Men udover det, så er det funktionelt og godt til alt andet.

Jeg har lavet trøjer og stofposer i gauze, og herunder kan du se en morgenkåbe jeg har syet.

Sy i gauze, muselin

Sy i gauze

Sy i gauze

Jovist er der plads til forbedringer. Men jeg er simpelthen så glad for den! Den er perfekt at tage på efter badet, og også til at tøffe rundt i hele dagen.

Jeg har syet den i ankellængde, da de sidste mange morgenkåber jeg har haft alle har gået til knæet – og det er lidt irriterende når man kryber sammen i sofahjørnet, og man så får blottet halvdelen af ballen. Eller hvad?

Jeg har taget udgangspunkt i denne fine velourjakke jeg syede i efteråret , og har blot forlænget mønsteret på den. Båndet har jeg syet så det passede mig om livet. Og derefter sat to stropper i hver side. Det fungerer super.

sy i gauze

Hvad synes du, blev den ikke meget god? Og har du prøvet at sy i gauze?

Husk at du altid kan følge med på Facebook lige her

 

Ingen kommentarer endnu

Skriv noget her for pokker, skriv!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mor på Tik Tok - så er der sgu hjemmevideoer!