Tinka bonus kort og det vanvid der følger...!

Sense pizza ud af sød kartoffel

I dag er vi noget tættere på juleferie, end vi var i går. Vi har haft gode venner på besøg, og fik pulled turkey – i dag må det blive pizza, og her får du min udgave af en Sense pizza.

Sense pizza slankepizza sød kartoffel pizza

Nu er det heldigvis sådan for mig, at jeg ikke har særlig svært ved at undvære hverken brød, ris eller pasta, nu hvor jeg er i gang med at tabe mig. Jeg har således aldrig nogensinde fundet glæde ved en smattet pizza i en kedelig papbakke – jeg er faktisk så lidt vild med pizza, at jeg havde madpakke med, da jeg i to år arbejde på Dominos Pizza, haha…

Fik du prøvet den lækre greenie smoothie?

Sense pizza med bund af sød kartoffel

Det jeg er mindst begejstret for ved en klassisk pizzaria pizza, er den smattede ost. Adder! Smeltet ost er i det hele taget så lidt appetitligt synes jeg. En god ostemad på rugbrød er skønt – men smeltet ost i mad – nej tak!

sense pizza

Jeg fylder derfor min pizzaer, om det er med almindelig eller sense bund, på en lidt anden måde end resten af familien.

Til denne sense pizza har jeg brugt følgende:

  • En stor sød kartoffel
  • Cherry tomater
  • Tomatsovs
  • Kylling (skåret og stegt en anelse på panden inden den kommer på)
  • Frisk mozarella ost
  • Frisk spinat
  • Rødløg

Tilbered hvad du finder passende, placer toppings ovenpå den skivede søde kartoffel og put i ovnen – evt sammen med familiens øvrige pizza (så skal din have lidt længere tid, end én med klassisk bund).  Den friske spinat er kommet på, efter pizzaen er kommet ud af ovnen.

sense pizza

Hvordan smager den så?

Ja, det ér jo ikke en klassisk pizza – og det er jo heller ikke det jeg leder efter. Så jeg synes at den smagte ganske fortræffeligt. Jeg er ret glad for sød kartoffel, og især den karamellisering der kan opstå, nammenam.

Jeg synes at det er en god og lækker ret, der endda også er nem at lave. Måske skal du prøve også?

Husk at du altid kan følge med på Facebook her!

Og Instagram lige her:)

Ingen kommentarer endnu

Skriv noget her for pokker, skriv!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tinka bonus kort og det vanvid der følger...!