Flæsekjole som du selv kan sy

Tinka bonus kort og det vanvid der følger…!

Alvin har aldrig tidligere i sit liv set julekalender – i hvert fald ikke mere end et par afsnit, inden det blev for kedeligt. I år følger han så med i hele to stk. Julestjerner og Tinka og kongespillet… og med sidst nævnte følger noget man slet ikke var klar over, hvor voldsomt kunne blive – nemlig den fuldstændig usandsynlige jagt på Tinka bonus kort.

Tinka bonus kort

Jagten på Tinka bonus kort

Alvin er helt nede med Tinka og hendes homies. Det er da også en god julekalender, morale, det gode mod det onde tilsat et drys politisk korrekthed; jo jo, min søn både tilegner sig underholdning og et humanistisk syn på verden. Super duper.

Men noget han også har stiftet bekendtskab med via Tinka er den rablende vanvittige jagt på det meget sjældne Tinka bonus kort – kortet med den filtede nissehue.

Fik du læst om da Facebookpolitiet skældte os ud for at rasle til Fastelavn?

Alvin og jeg kan godt være sådan lidt slow starters, så det var først i sidste uge, at han rigtig startede på at samle kort. Vi har handlet for over 100 kroner i Kvickly lige præcis én gang – så det er én pakke Tinka kort vi selv har investeret i. Og jeg har faktisk noget meget meget pænt at sige om mine medmødre, inden jeg vil riste dem lidt. For H O L D  N U  L I G E  O P hvor er der mange der har foræret os gratis Tinka kort. På Facebook er flere lokale grupper ved at blive oversvømmet af mødres desperate jagt på Tinka kort, og jeg skrev én komentar om at vi manglede – og vupti, så var der 40 kort parat til os. Bare fordi den anden mor havde samlet det hun skulle, og gerne ville glæde Alvin. Dét synes jeg fandeme er et lækkert menneskeligt træk. Tak! Og glimmer på!

Tinka bonus kort

I dag blev så dagen, hvor Alvin fik lov at købe mappen i Kvickly. Vi ventede i køen, og han plaprede løs om Tinka, Kongekronekortet han drømmer om og alt mulig andet om den julekalender. Imens han stod dér med forventningsfulde øjne, kom der to damer hen uafhængigt af hinanden, og gav ham en stor stak kort hver – nøj, hvor moren satte pris på at Alvin fik lov at opleve hvad gavmildhed og venlighed vil sige på den måde. Han blev også meget taknemmelig, og takkede i ét væk til hver af de ældre damer. De kunne næsten ikke slippe væk for bar taksigelser, ha ha….

Tinka bonus kort til salg for 290 kroner

Men som man husker fra Dyrekortene, så er det ikke den rene fryd og fordragelighed at slippe sådan en samlermani hos børn mødre. For det er for pokker da en selvfølge at hvert et lille barn skal have en fuld mappe…!

Det er jo helt bimmelim.

Mødre vil sætte et halvt års sexliv over styr, for at modtage det kort med den bordeauxfarvede nissehue.

Jovist synes jeg at det ville være mega optur, hvis Alvin pakkede et Tinka bonus kort ud af den næste pakke han fik – men får han det ikke, så går det nok også. Halvdelen af oplevelsen, er vel at mærke det kilde i maven, når man tror at nu kan det måske være den helt rigtige pakke!

Alvin mangler stadig fire kort. Jeg har fået så mange søde henvendelser fra mine søde følgere på Instagram om hvilke han mangler (og tusind tak til dig May!). Jeg har svaret Kongekronen og Nissehuen til alle – de sidste to må han bytte sig til ovre i skolen. For husk nu lige, at børnene da også skal have én på opleveren ved at bytte kortene med hinanden. Det er vel en god træning i både budgetlægning og valuta omregning. Så må man håbe, at alle er tilfredse med de resultater de kommer hjem med.

På Alvins skole er der store problemer med at der bliver stjålet internt fra elevernes samlemapper og bunker. Det er jo vanvittigt. Ungerne gør sig simpelthen til tyve, for et kort…!

Jeg stødte på et Tinka bonus kort på DBA til 290 kroner. For et kort der var gratis. Og skulle glæde og overraske børn i julen.

Imens jeg bliver lidt forarget på resten af mine medmødres vegne, prøver jeg således at fortrænge dette opslag jeg lavede for et par dage siden på Instagram  – og må indse at hovmod står for fald.

Tinka bonus kort

Holy moly.

Og glædelig jul.

Husk at du kan følge med på Facebook lige her:)

 

7 kommentarer

  • Det er nok mig, som er gammeldags og synes, det er tåbeligt, at forældre (nok mest mødre!?) sætter sig i gæld eller overforbruger for at få fat i bestemte samlekort.
    Da dyrekortene var på sit højeste, harcelerede man over, at bestemte kort var svære at få. Skal vi så også skælde ud, hvis vi ikke får alle juletræer eller julemænd i skrabekalenderen?
    Jeg er glad for, at min yngste nu er 15, så vi kan nøjes med at se julekalenderen og nyde den:-)
    Ha’ en skøn jul:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nej du er ikke spor gammeldags – det er da fuldstændig vanvittigt altså!

      Jeg synes det var hyggeligt at de var der, og også at det er smadderfint ikke at få alle kort. Det lærer man også noget af:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg må ærligt tilstå, at de kort efterhånden giver mig tics.
    Godt min pige kun er 4 år 🙈😂😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Jeg er vild med din sammenligning med bytning af sex for kort 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hahahahahaha men tror du ikke det kunne være tilfældet??

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pia

      Jo det tror jeg helt bestemt – ærgerligt for mig at der ikke er så mange fædre som søger kort til deres børn haha 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flæsekjole som du selv kan sy