DIY shorts ud af en gammel dug

Hjemmesyet frugtpose med Ternet Ninja-tema

Jeg har i dag været utrolig effektiv ved symaskinen! Tim har haft besøg af en af vores gamle naboer fra da vi boede på Hasselvej, de drak øller i haven, hvilket passende efterlod Alvin og jeg med tid foran kreabordet. Og så blev det sgu til endnu en hjemmesyet frugtpose – men en helt særlig én.

hjemmesyet frugtpose

Den er jo nemlig en Ternet Ninja! Hvis du ikke fik læst, hvad vi synes om den, så kan du finde det her.

Jeg har tænkt at jeg gerne ville sy en Ternet Ninja dukke til Alvin (lidt som den jeg syede her med Ninjago tema). Søde Pia der har bloggen Kreative Pips, tilbød mig en rest kvit og frit. Hun leverede det endda, så det lå i min cykelkurv som tak, da jeg kom hjem. Dét er sgu da IG venskab der vil noget, hva!

Den sejeste hjemmesyet frugtpose Alvin endnu har haft

I dag blev så dagen det skulle blive til noget, og både Alvin og jeg er tilfredse. Min indbakke på Instagram glødede med tilkendegivelser af at det var der også andre der syntes. Og jeg har modtaget et par bestillinger – vil du også købe en, så koster de 50 kroner stykket.

hjemmesyet frugtpose

hjemmesyet frugtpose

Der er stadig nogen der spørger, hvad vi dog bruger alle de frugtposer til. Og mest bruger vi dem faktisk til frugt og 10-mad i skolen. Det fungerer upåklageligt, og har gjort det siden Alvin startede i vuggestue. Derudover erstatter vi dem med plast, hvor vi kan. Alvin bruger dem fx flittigt, når vi skal på tur og ud at rejse. Så har han styr på alle sine Lego dimser og små biler.

De er generelt bare skide praktiske! Og nu også en hjemmesyet frugtpose der er skide-sej!

Foret er fra lageret, og båndet har jeg engang hapset da jeg var til en fødselsdag. JA! Jeg er sådan én der tager gavebånd med hjem, det er da ikke til at bære, at fire meter bånd skal i skraldespanden, når det kan bruges igen – som fx her! Nu jeg tænker mig om, sad det vist om gaven fra min far i januar. Så, tak farmand!

hjemmesyet frugtpose

Husk at du altid kan følge med på Facebook lige her

Og Instagram lige her!

 

Ingen kommentarer endnu

Skriv noget her for pokker, skriv!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY shorts ud af en gammel dug