Budapest guide - de bedste steder du SKAL besøge

Squash pandekager til sensemorgenmaden

Jeg er fortsat i fuld gang med sense. Jeg har på 24 dage tabt mig 3,3 kilo, det er jeg yderst tilfreds med. Jeg har nemlig både festet og hygget mig derhjemme – det kan man nemlig på sense, hvis bare man retter op dagen efter. Og det kan man jo fx gøre med disse lækre squash pandekager, mums!

squash pandekager sprøde og gyldne

Jeg har lavet en god stak, så der er til i morgen også. De kan sagtens holde sig i køleskabet i nogle dage. De smager ganske tæt på almindelige amerikanske pandekager (som jeg egentlig ikke er specielt vild med, de er bedre med lidt fylde og konsistens efter min mening), og kan toppes med præcis det du har lyst til. Jeg har brugt Zero topping med salty caramel (det indeholder ganske få kalorier), friske hindbær og hakkede mandler.

Til denne portion squash pandekager (10 stk) har jeg brugt:

  • En halv revet squash
  • To deciliter fintmalet havregryn (jeg har brugt hakkedelen der fulgte med vores stavblender)
  • To æg
  • To deciliter  soya vanilie drik
  • En lille banan (mos den med en gaffel)
  • En teskefuld bagepulver
  • To spiseskefuld Øgo basis glutenfri mel (købes i Netto)
  • En håndfuld frisk spinat, også kommet i hakkeren
  • Et lille drys salt

Bland det hele sammen, rør det sammen og put på panden i klatter. Skru lidt ned for varmen, så du ikke ender med helt brankede og ubagte pandekager.

squash pandekager

squash pandekager

Spis med det du bedst kan li – jeg har til måltidet også drukket en af de greenies jeg er ret så begejstret for – så får man virkelig et måltid der er fuld af gode sager, der kan holde maven mæt længe.

squash pandekager

squash pandekager

Pandekagerne kan også laves med gulerod i stedet – det må jeg lave en lille billede fest af næste gang:)

Husk at du altid kan følge med på Facebook lige her!

Og Instagram lige her!

Ingen kommentarer endnu

Skriv noget her for pokker, skriv!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Budapest guide - de bedste steder du SKAL besøge