Matchende mor barn TWD t-shirts

Greenie opskrift

Jeg spiser stadig greenies til morgenmad – eller egentlig drikker jeg dem vel… I var rigtig mange der spurgte til hvordan jeg laver dem, så her kommer en greenie opskrift.

greenie opskrift

Jeg véd godt at de ikke går ind under en greenie-kenders skarpe øje som 100% korrekt. Der er jo nemlig også frugt i denne – men det kan jeg altså godt leve med.

Jeg spiser pt efter sense, og dér er frugt også godkendt til greenies – og når det nu er dét der gør forskellen for om jeg spiser en bolle med syltetøj eller dette virkelig gode alternativ til morgenmad, så tænker jeg at det stadig er en meget værdig afløser – samt et godt bud på en god greenie opskrift.

greenie opskrift

Greenie opskrift – hvad skal der så i?

Jeg har prøvet mig lidt frem den seneste uge, og har fulgt forskellige tips jeg har fundet på nettet.

Det jeg har fundet frem til er:

  • Grove grøntsager mætter bedst, fx broccoli. Jeg har også læst at gulerod og rødbede er godt, det er på min liste over ting der skal prøves!
  • Spinat er også godt, men har ikke samme mættende effekt. Spinat giver til gengæld en meget flot grøn farve.
  • Du kan sagtens bruge vand i en smoothie som væske (dette kom bag på mig! Jeg troede helt bestemt at man var nødt til at bruge juice, mælk eller andet med smagsgiver for at få en rigtig god smoothie/greenie)
  • Du er nødt til at bruge smagsgiver (medmindre du er hærdet greenie-drikker) for at gøre den decideret lækker. Jeg er særligt glad for lakridspulver og honning.

greenie opskrift

Til denne flotte grønne greenie har jeg brugt:

  • Tre buketter broccoli
  • En halv banan
  • En halv håndfuld mango
  • Halvanden deciliter vand
  • Lakridspulver og honning (en teskefuld af hver)
  • Tre store isterninger (vi køber isterninger i fx Netto)

Ud af det får jeg et stort glas greenie, som holder mig mæt i tre-fire timer (jeg drikker den klokken 7:30 ca, og supplerer med to blødkogte æg). Jeg elsker mine greenies, og glæder mig til mange flere nye varianter – i morges drak jeg en med rismælk med vanilje. Den skal jeg prøve en ny variant af i morgen.

greenie opskrift

greenie opskrift

Husk at du altid kan følge med på Facebook lige her

Og Instagram lige her

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Matchende mor barn TWD t-shirts