Genbrug dit gamle tøj

“Mor, har jeg ikke en mormor?”

Alvin er velsignet med at have en skøn familie. En elskelig farmor, en sjov og fandenivoldsk morfar, en fantastisk faster og en sjov onkel. Alligevel har han de seneste par år spurgt “har jeg ikke en mormor?”

Hvad fanden svarer man lige til det..?

Mor, har jeg ikke en mormor

Når nu man har så forvirrede og kaotiske familieforhold som jeg har, er det noget man indimellem er nødt til at forholde sig til. Alvin er dog sluppet forholdsvis nemt udenom, og det er faktisk lykkedes mig at opnå et af mine allerstørste ønsker for ham; at forære ham en velfungerende familie. Han slipper fuldstændig for al den bøvl, smerte og usikkerhed der var min tro følgesvend i min barndom – og det har jeg gjort mit for ikke skulle gentages for ham.

Mor, har jeg ikke en mormor?

Det spurgte han om første gang da han var fire år. Han havde regnet konstellationen af en familieopbygning ud, og havde styr på de vigtigste. Den allervigtigste der blev nævnt var altid farfar, der døde da Alvin var tre år. Det er det faktisk stadigvæk – det er kun farmor og farfar der må kysse Alvin, siger han.

Så sagde han pludselig en dag

“Mor, har jeg ikke en mormor?”

Jeg havde faktisk tænkt på, hvad svaret mon skulle være den dag han ville spørge. Og vidste, at jeg ville fortælle ham sandheden på en måde der var spiselig alt efter hvilken alder han nu havde, når han ønskede svar på det.

Mor, har jeg ikke en mormor

Mor, har jeg ikke en mormor

Jeg svarede ham derfor, som var så tæt på den sandhed jeg kunne forære ham, at nej det har han ikke. Han har en farmor og en morfar. Og han havde en vidunderlig farfar. Men en mormor det har han altså ikke. Han spurgte om hun var død? Jeg svarede, at det var hun ikke, men at hende og jeg ikke har set hinanden i næsten 20 år.  Og at vi ikke kommer til det. Det accepterede han.

Da jeg var gravid frygtede jeg at få en efterfødselsreaktion – læs hvordan det gik lige her

Efter den dag har han jævnligt stillet flere spørgsmål omkring den mystiske mormor.

Hvis hun ikke er død, hvorfor ser vi hende så ikke, mor? Så har jeg ikke en mormor jo?

Jeg har forsøgt at svare så ærligt som muligt, og er endt på dette:

Min mor kunne ikke finde ud af at være en særlig god mor. Hun synes ikke det var så rart at have børn, og det var svært for hende at klare den opgave. Da jeg blev en stor pige bad hun mig om at flytte, og derfor ses vi ikke i dag.

Er det for barskt? For ærligt? For svært for et barn at forstå?

Ulempen ved at være så åben omkring det, er at han ganske ofte kan finde på at sige “Din mor var slet ikke særlig sød, vel mor? Du fik aldrig fredagsslik eller legetøj, vel?”

Noget af det har jeg fortalt ham, men i små bidder uden alle de voldsomme følelser. Men jeg har forsøgt at sætte konkrete eksempler på, når vi har talt om det. Fx har jeg fortalt ham, at jeg ikke måtte have legeaftaler med hjem, som han må. Det er helt konkret for ham at forholde sig til, og hvis jeg bare er rummende og afdramatiserer det, så tror jeg at det er det bedste.

Jeg véd at der er andre med bøvlede forhold til deres mødre, fx seje og søde Viktoria her, som måske ville håndtere det på en helt anden måde. Jeg har igennem tiden fulgt en række bloggere, og andre inspirerende kvinder på sociale medier, med historier der smager som min – og flere af dem har truffet et aktivt valg af deres tossede mor til, for børnenes skyld.

Det ville bare ikke give mening i denne verden – den kvinde der har forsøgt at spolere mit liv så længe jeg kan huske; hun skal dæleme ikke have adgang til min søn. Hun skal ikke fylde hans søde uskyldige hovede med vanvittige historier om djævelen og andre abnorme forvrængninger.

Det er ikke et tab for Alvin, ikke at kende sin mormor. Hun har ikke noget godt at tilbyde ham. Hun har sikkert ikke noget hun vil eller kan tilbyde ham. Og det er mit valg som mor at træffe. Det er mit ansvar at passe på mit barn.

Valget er venligt stemt overfor mig – for Alvin er jo så heldig at have en meget kærlig og deltagende familie. Så han savner ikke én der kan forkæle ham det ekstra, stikke ham vingummier under middagen eller til at tage ham med i Tivoli. Guderne skal vide at det barn forlængst har opbrugt sin Tivoli-kvote, og blot ser ud til at sprænge den yderligere.

Husk at du altid kan følge med på Facebook lige her!

8 kommentarer

  • Sandheden, modereret, altid. Tror jeg i hvert fald. Vi har ikke haft de snakke, men har skulle fortælle om døden og hvorfor katten ikke skulle med hjem: Den fik han, sandheden, som den passede for en 2 årig. Og på mærkværdig vis, så forstod han den, som en 2 årig vil forstå det. Herre gud, vi andre forstår det jo heller ikke helt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Slinkypiinky

      Ja ik? Jeg er også tilhænger af sandheden!
      Der er små og store ting man skal løse som mor; det her er liiidt større end valget mellem pære eller bananmos, ik….
      Godt I fandt på noget med katten!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg synes du skal være ærlig og sige til din dreng, som du gør her pø bloggen.
    Børn opfanger og forstår mere en vi nogle gange forstiller os. Hellere sandheden i alders niveau – end de historier som der nemt kan opstå ellers. “Min mor var ikke en god mor, derfor har jeg valgt at ikke se hende mere…. hun fik mig til at få ondt i maven fordi….” jeg tror på at vi løbende skal fortælle historierne, så man ikke “pludselig” en dag skal have en alvorlig snak. Jeg vil nok også anerkende de bekymringer og spørgsmål der kommer løbende, så det ikke er DET som kommer til at fylde. Det tænker jeg du gør allerede. Et fravalg i den størrelses ordning, er en stor og vigtig beslutning. For dig!!! Din dreng er en del af det – uanset hvordan og hvorledes. Det kan være nødvendigt for dig, men kan ikke lade være med at tænke, at det jo ikke er sikkert at det overhovedet ville “smitte af” på din dreng? (Din mors måde at være på). Når der skrevet, så jeg jeg fuld ud forståelse for valget.
    Vi står selv i en situation hvor vi løbende skal forklare vores datter, hendes situation som adopteret. Hvor meget info skal hun han, hvordan beskytter vi hende med respekt for hendes bio mor, vores datter og os. Omverden kan være meget nysgerrig – særligt børn. Og i den forbindelse kan der komme mange tanker og spørgsmål til de beslutninger vi træffer som forældre.

    Pøj pøj til jer. ❤️

    Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Slinkypiinky

      Tak for din lange og fine besked<3
      Jeg er nemlig også tilhænger af at dosere sandheden i tilpassede mængder. Ligesom I gør med jeres datter. Men vor er det også en vigtig og rigtig ting I gør dér; min veninde fandt ud af da begge forældre var døde, at der var en søskende de aldrig havde hørt om. Dét var svært for dem!
      Det er ikke til at vide om hun ville kunne leve det mindste op til rollen som mormor – men jeg ser det slet ikke som en mulighed med den historie vi har.
      Gudskelov har Alvin meget og rigtig god familie, så det er ikke et dilemma jeg står i – for jeg kan tillade mig at sortere fra. Så det gør jeg.

      Pøj pøj til jer også<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er du sej! Jeg tror jeg ville svare på samme måde. Men bliver du ikke påvirket af hans nysgerrighed?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Slinkypiinky

      Tak du kære.)
      Påvirket? Nej hvordan? Altså om jeg også bliver nysgerrig – den tid er ovre…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det fint skrevet. Jeg er vokset op i en kernefamilie, så har ikke skulle tage den slags svære valg. Jeg synes det er så fint, at du har taget et valg, der var rigtigt for dig og dermed også dine børn. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Slinkypiinky

      Tak skal du have.)
      Jeg håber at det er det rette valg!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Genbrug dit gamle tøj