Nyt år, nyt hår og sundere krop

Ternet Ninja og noget med en nedre aldersgrænse?

Åh så er juleferien slut. Det er egentlig mere fedt end det er trist, det var nogen lange dage mod enden. Alvin kedede sig, og de velkendte rammer er nok egentlig meget rare at være i.

Vi så Ternet ninja i ferien, hold nu løjsovs, det er den sjoveste film jeg har set i årevis! Flere har løftet øjenbrynene og tænkt “Ternet ninja aldersgrænse – er den ikke mere end seks år?”

ternet ninja aldersgrænseDen er fuldstændig fantastisk den film – det tror jeg faktisk kan være svært at være uenig i. Man behøver ikke at være enig i, at mindre børn kan se den, men at det er et lille mesterværk – det er svært at overse.

Se den fedeste (og nemmeste) zombieudklædning til børn lige her

Anders Matthesen har peaket, synes jeg, med denne meget dejlige film der omhandler Askelade på 13 år, hverdagsproblemer der følger med livet som en lidt gennemgående usikker og helt almindelig dreng, upassende Onkel Stewart og et pludseligt opstået venskab med en hævntørstig ternet ninja, der vil benytte sig af Askes evner til at læse.

Ternet ninja aldersgrænse – hvordan med det?

Man skal være 11 år for at se Ternet ninja uden en voksen. Hvis man ikke er fyldt 11 år, skal man være i følge med en voksen – men dog over syv år. Det er Alvin først om to uger. Jeg spurgte jer på instagram om det var at lyve, når han er syv om to et halvt minut – det syntes I faktisk ikke at det var – jeg er jo tydeligvis helt enig.

ternet Ninja aldersgrænse

Mig der ævler løs på Instagram, om hvorvidt det er løgn eller ej at hive Alvin med i biffen til Ternet ninja

Filmen er fræk, vovet, hysterisk morsom, lidt voldsom (særligt første scene), nervepirrende og helt helt anderledes end noget vi kender. Præcis som Anders Matthesen.

Alvin var lidt optaget af, at det var at lyve hvis vi blev spurt hvor gammel han var. Her endte jeg ud i en interessant fortælling, om hvad hvide løgne er

“En hvid løgn gør ikke nogen ked af det. Den er lillebitte, og det er næsten det samme som at slå en helt stille prut under maden – man skulle lade være, men det gør ikke noget, for ingen opdagede det – bortset fra hvis den lugter, så er den jo egentlig værre end en almindelig fis”

På vej ind i Sillebroen mødte vi Valentino fra hans klasse. Alvin fortalte, at vi skulle se Ternet Ninja. Valentinos forældre håndhæver tydeligvis aldersgrænsen mere end vi gør, for han fik store øjne og sagde målløs “Men man skal være SYV ÅR??!”

Hertil svarede Alvin: “Ja, men vi skal lave hvid løgn”. Klart med en følelse af at være en champ, fordi han vidste hvad den slags var.

ternet Ninja aldersgrænse

Du kan (desværre) ikke skyde skylden for dit uopdragne barn på ternet Ninja aldersgrænse (eller manglende håndhævelse af samme)

Nej. Hvis dit barn er uopdragent, svarer igen eller ter sig som en utaknemmelig skarnsunge, så er det ikke Ternet Ninja skyld.

Børn véd godt at de ret grimme gloser hører til i filmen – og ikke skal tages med hjem. Børn véd godt, at det ikke er ok at få Fede Dorit til at hoppe ud af vinduet, eller at det ikke er godt at begge Ritas øjne blev gennemboret af en gaffel (ja, vi så Terkel i knibe dagen efter, ha ha…) – men det er jo freakin det sjoveste i filmen.

Hvis dit barn ikke er den safte type, og godt kan lide den lidt rappe humor – så ville jeg uden at blinke tage det med ind at se Ternet Ninja  hov vent; det gjorde jeg jo…!

Og Ps; der er den fineste morale i filmen, som ikke kan gentages for mange gange – vi har alle et ansvar for at få denne verden til at være den bedste af sin slags. Og at alle de andre gør det, giver dig ikke fripas til at være en tankeløs egoist.

Husk at du kan følge med på Instagram lige her og Facebook lige her – der opdaterer jeg altid med nye indlæg!

2 kommentarer

  • To uger, herre Gud. Det går jo nok.
    Vi har slet ikke været i biografen endnu 🙂

    Tror også vi glæder os lidt til hverdagen her. Bare lidt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Slinkypiinky

      Ja ik?
      Åh det er bare så hyggeligt, og noget vi gør ret tit.

      Glæd dig til første bio-tur:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt år, nyt hår og sundere krop