Når ens mormor dør, og man ikke er sikker på at man ejer rettighederne til at kalde hende det længere

Tak! Bare pissemeget tak…!

I går skrev jeg et indlæg om at min mormor lige er død – og om hvordan det kan være svært.

Jeg var lidt klemt ved at dele det, men hold nu op, det havde jeg ikke behøvet at være – I har stormet mig med digital kærlighed.

takJeg har blogget i lige knap syv år. Først var det bare for sjov og mega hyggeligt at dele ud af alt det kreative jeg fik tiden til at gå med. Fx lavede jeg bryllupsforberedelser med jer i hånden, blev skilt og råbte det ud til verden og tog sidenhen på kærlighedsferie med ham jeg blev skilt fra. Sådan kan livet jo gå.

Tak, motherfuckin´ tak

…fordi at I altid bare er der. Det føles jo som at have et hav af gode veninder der griber én, og sender et ordentligt virtuelt highfive afsted, lige dér hvor man allermest trænger til det. Det er i stunder som disse, at de sociale medier gør noget rigtig godt og fint for mig.

I dag er det hele lidt nemmere, det hjælper mig altid øjeblikkeligt at skrive tingene ned. Uanset om det så er småting der huserer i kulissen, eller mere udfordrende og svære følelser.

tak

Så i dag føles livet sådan her.

Dagen har været brugt på julefrokost med familien, og jeg har lært at fisken serveres først, og så det andet bagefter. Gæt hvor mange julefrokoster vi holdt derhjemme da jeg var barn…. Jeps, lige præcis ingen. Ting som det har været uløselige gåder for mig at forstå; hvor stod alle de regler skrevet henne? De skal tillæres, før de kan effektueres.

Det virker måske banalt, men hvis man skal blende ind i et helt almindeligt kedeligt familieliv, så er det sgu en god ting at vide hvornår laksen skal serveres – det føles så pissegodt og skide normalt og velfungerende at sidde i stearinlysets skær, spise sig en ordentlig mavepine til og høre jævn julemusik. Jo jo, det kan fandeme også noget.

tak

tak

Håber at din dag har været lige så god – og endnu engang tak for den støtte og gode karma du smider herind til mig på bloggen. Det er værdsat <3

Husk at du kan følge med på Instagram lige her og Facebook lige her – der opdaterer jeg altid med nye indlæg!

Ingen kommentarer endnu

Skriv noget her for pokker, skriv!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når ens mormor dør, og man ikke er sikker på at man ejer rettighederne til at kalde hende det længere