Vind en monster-kasse fra Finurligheder

Nye underhylere til drengen: upcycling af tøj

Forrige torsdag var jeg til syning. Hos verdens bedste Annette. Der har jeg snart syv års jubilæum – jeg vil tro at jeg startede da Alvin var seks uger gammel.

“Kom og sy imens din baby sover i barnevognen”. Ja hej hej du – måske er det derfor jeg er så turbo-agtig indimellem; alt Alvins kolik skrigeri, gjorde at jeg bare nåede alting på den halve tid.

upcycling af tøjNåmme, jeg har jo ikke mit ellers så kæmpestore og meget alsidige stoflager tilgængeligt pt; alt er pakket ned i et opbevarings/lagerrum. Det betyder at der enten skal :

  1. Købes nyt (hvilket jeg helst kun gør mig i via fx facebook i stofgrupper, i genbrugsbutikker eller på tilbud i reelle butikker)
  2. Tænkes kreativt.

Det sidste tiltaler mig mest. Da min trøje, som jeg kun har haft på måske otte gange, fik sådan nogle irriterende vaskemaskine huller foran på maven, røg den ned i sy-tasken.

Skån miljøet og din pengepung; kast dig ud i upcycling af tøj

Det er ikke kun pga den fysiske afskæring til mit stoflager, at jeg elsker muligheden for upcycling af tøj. Det giver også bare så god mening ift det massive (over)forbrug vi generelt har.

Jeg køber rigtig meget tøj brugt, både til Alvin og til mig selv. Og når det er udtjent, elsker jeg at gå det efter i sømmene (høhø bogstavelig talt), for at se om der er mulighed for at genanvende noget af det.

Jeg har for eksempel tidligere syet et dino-sæt til ALvin ud af en sweatshirt og de sødeste sommerbukser til en lille Alvin ud af en skjorte.

upcycling af tøj

upcycling af tøj

upcycling af tøj

Det er ikke altid at det kan blive til så meget, det kommer jo an på hvor slidt tøjet er du vil upcycle. Her var der præcis til et par boxershorts til Alvin. Jeg tilsatte en rød ribkant for lige at gøre dem lidt mere friske at se på.

Da Alvin var mindre kunne jeg sy et helt sæt tøj ud af en af Tims aflagte trøjer, for eksempel det du ser herunder.

upcycling af tøj

Så skulle du have mod på at kaste dig ud i  upcycling af tøj, så kan jeg kun anbefale dig det! Det er også lidt sjovt at se hvad det ender med, når man nu har nogle lidt andre begrænsninger, end hvis man havde en ren metervare…..

Du kan finde mere inspiration til upcycling af tøj lige her.

Husk at du kan følge med på Instagram lige her og Facebook lige her – der opdaterer jeg altid med nye indlæg!

Ingen kommentarer endnu

Skriv noget her for pokker, skriv!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind en monster-kasse fra Finurligheder