Familien der aldrig fik katte nok

“Din søn har en byld i halsen” – wtf??!

I dag har bare været én af den slags dage…. Mindstekatten kastede op i går og her til morgen, jamrede højt da hun gik på kattebakken – og efter lidt undersøgelse af semi-frøken-dyrlæge-her (det bliver man når man altid har katte der er små-handicappede på den ene eller den anden måde…), kunne jeg godt se at hun måtte en tur til dyrelægen. Hej hej 2200 kroner…. Missedyr er ok, hun havde bare spist en ordentlig portion sølvpapir. Det er jo helt normalt.

Så var dagen ligesom i gang, du ve´….

Alvin har været småsløj i nogle dage nu. I torsdags holdt jeg ham hjemme fra skole, han var bleg og klagede over ondt i halsen. Fredag vurderede vi, at hvile og forkælelse havde haft den ønskede effekt, og at han nu var klar til skole igen.

byld i halsenDa skoledagen var forbi, gik turen til farmor i to døgn, hun og Alvin skulle nemlig holde julefrokost sammen. Verdens bedste farmor; der var bingo med pakker, julefrokostmad og samsovning i farmors seng.

Han var retur søndag aften, og havde fortsat ondt i halsen.

“Fandeme godt arrangeret at jeg har to omsorgsdage mandag og tirsdag” tænkte jeg. Og nåede at planlægge det helt store inde i hovedet. Tivoli skulle vi helt sikkert besøge, bage småkager, lave vores monsterkasse færdig og se julefilm – det var programmet inde i mit hoved.

Indtil han igen sagde, at det gjorde ondt når han skulle synke. Forbandede halsbetændelse, det har han simpelthen døjet så meget med – han fik mandler og polypper fjernet da han var fire år efter utallige halsbetændelser. De var helt smurt ind i kronisk betændelse, og han havde ikke en chance for at bekæmpe det selv. Siden de blev fjernet, har udfordringerne med halsbetændelse ikke været der.

Men så har han alligevel døjet noget med det her de seneste måneder – han blev syg da vi var med min far i Budapest, og så har det været sådan lidt on and off de seneste par uger.

Af skade bliver man klog (eller af ikke at tage sit barn til lægen rettidigt..!), og jeg ringede derop i dag.

Alvin sagde skuffet

Ej, det er den værste fridag, mand, først Pepperoni og nu mig….!

Lægen bekræftede dette, da hun havde halvkvalt Alvin med sin pode-pind.

“Din søn har en byld i halsen”

Ok, jamen det må vi jo få fikset tænkte jeg. Lav en liste inde i hovedet; øre-næse-hals læge i morgen, hvem holder fri med barnet, har vi klorhexidin derhjemme og hvad kan han spise?

https://www.facebook.com/slinkypiinky/

Byld i halsen – er det farligt?

Jeg nåede næsten at blive lettet over at det ikke var halsbetændelse i-fuckin-gen. Så det var først da jeg talte i tlf med Tim, og vi aftalte at han tager med Alvin til læge i morgen, at det slog mig; kan det være farligt? Havde hun ikke sagt at den sad et atypisk sted, og at hun helt sikkert ville anbefale os at få det tjekket af en øre-næse-hals læge? Og hvad fanden betyder det? Hvad er et typisk sted for en byld? Og hvad nu hvis det er freakin´ alvorligt?

Grådlabil i et øjeblik, og så en dyb indånding og logik sættes til på autopilot.

Det hjælper lidt at gøre noget, så jeg handlede alle Alvins favoritter (de små yoghurter med babser, mor), mælkesnitter, osterejer – alt hvad der er sødt og slat og vil komme ned forbi bylden, var lægens ordrer. Alvin jubler over at han ligefrem opfordres til at spise lækkerier som hovedmåltid.

Så nu er der installeret barn med kat på skødet, mælkesnitter og cola i kæften på ham og en tid hos Nordsjællands mest effektive øre-næse-hals læg i morgen.

Kryds lige fingre for at den dér byld i halsen er helt venlig og ufarlig, ik<3

Husk at du kan følge med på Facebook lige her

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Familien der aldrig fik katte nok