Noora & William som årets julepynt

De bedste nissedrillerier på arbejdet (eller derhjemme)

Så blev det fandeme jul! Og det kommer fandeme nærmest bag på mig igen, hvorfor er det bare sådan hvert år? Man når jo at blive sådan helt Ooooooooh fuck agtig, ik?
nisseven
Nu hvor jeg er sådan en nomade-live-for-the-moment-type, så har jeg selvfølgelig et andet job i år end jeg havde sidste år. Men der er heldigvis også nisserier dér. Så håber jeg bare at den nisse der er i social psykiatrien, er lidt bedre end den undskyldning af en nisseven jeg havde på botilbuddet hvor jeg var sidste år – en babe magnet nøglering og fire chokofant stænger blev det til dér…. Jeg nissede væsentligt bedre retur, det er da helt sikkert.

Så for at afhjælpe andre fra at ende som stakkels ofre for initiativløse nisser, så har jeg samlet de bedste tips i en samlet oversigt i dette indlæg.

nissevenMin gave fra min nisseven indtil videre i år – min nisseven kender mig godt, og véd at jeg er vild med Pepsi max og Kirppu!

Læs om nissedrillerier fra andre år her

Nisseven på arbejdet – de bedste tips

Der er en hårfin grænse imellem hvad der er sjovt, og hvad der bare er pisse irriterende og nisse-usportsligt. Tænk dig godt om inden du kaster dig ud i det; vil du virkelig have at din kollega skal bruge 38 minutter på at sprætte sine sammensyede ærmer op, inden hun klokken lidt i panik er på vej ned for at hente børn? I to forskellige institutioner..?

Jeg synes godt at det at have en nisseven på arbejdet må være hylende morsomme på den dér lidt overraskende måde. Hvis jeg falder over én idé mere om at lægge pebernødder, ris eller glimmer i skuffen, må jeg tage mig til nissehuen – det kan sgu godt oppes en grad eller to fra dét!

Så mine bedste bud er:

  • Lav et opslag og hæng op et centralt sted, at din kollega tilbyder julehjælp til trængte kollegaer – der kan simpelthen bestilles vaniljekranse ved hende, og hun vil så bringe ud den 24 december til alle interesserede…
  • Læg en note om at hun skal ringe til Bjørn. Vedhæft telefonnummeret på fx Zoologisk have i Kbh.
  • Opret en note med en alarm der ringer fx kl 19, 20 og 21. Hvis dét altså er udenfor jeres arbejdstid. Dette kan gøres både i hendes tlf eller outlook kalender (hvis I bruger mobiler, som vi gør).
  • Lav forskellige efterlysninger, og send ud til kollegaer (ikke til hende du nisser) om at skulle samle øl/sodavands kapsler til hendes datter, papkasser til at bygge projekter af til hendes søn eller noget helt tredje. Det er hylende morsomt, når folk kommer og stiller alt muligt til hende, som hun ikke aner hvor eller hvorfor kommer.
  • Læg en note om at nogen har ringet, og det er vigtigt at hun ringer tilbage – nummeret tilhører  Julemanden; 70241207!
  • Køb en chololade julemand (en af de billige i folie) der er hule. Pak den forsigtigt op i bunden, lav et hul i bunden og kom ris i, pak den ind igen, så det ikke kan ses. Stil den ligeså fint på hendes bord/i garderoben/et andet sted.
  • Hvis du arbejder på kontor, så tag et screenshot af personens skrivebord og åbn det som billede i fuld skærm, så billedet nu fylder hele skrivebordet. Det ligner nu skrivebordet, men man får naturligvis intet ud af at klikke på ikonerne – forvirringen er total, når din kollega i vildskab klikker løs!
  • Og glem ikke anonyme breve, gerne lavet af bogstaver klippet ud fra aviser, med en nissedjævel og teksten “Muhaha, bare vent!”
  • Et opslag mere: Jeg vil så gerne være rigtig nisse, men jeg har ingen træsko. Hvis du har træsko du ikke bruger, eller træskostøvler, eller måske bare andre gamle sko – uanset størrelse, så stil dem ved mit bord, jeg vil blive SÅ glad.

Jeg håber ikke at den person jeg nisser læser med her, for jeg er nødt til at prøve flere af dem af!

Efterlad rigtig gerne en kommentar, hvis du har gode eller tarvelige idéer til nissedrillerier på arbejdet som vi andre skal kende!

2 kommentarer

  • Min bedste var, da jeg hang sedler op over hele gymnasiet med ‘Sig til Dorte at hendes hår sidder godt’, ‘komplimenter Dorte for hendes fine sko’, ‘giv Dorte en krammer’ osv. God karma og det var så sjovt. Min fordel var at hun var sådan en alle kendte, så fra hun trådte ind af døren, fik hun krammere/komplimenter mv fra alle.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Drengelopper.dk

    Fedt – tak for inspiration 😄🎄

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noora & William som årets julepynt