Ny på domænet - og så alligevel ikke...!

Når barnet tvangsindlægges til morens genbrugs ( billige ) adventsgaver

Klima og miljø er noget der kan få mit hjerte til at slå et ekstra slag. Ikke udelukkende fordi jeg er en sand engel, der konsekvent tænker på dyrevelfærd og plast(mis)brug, inden jeg tænker på mig selv.

Næ, jeg har tydeligvis ikke viljestyrke nok, til at lægge mine højtelskede White russians på køl (hø hø), så mælk indtager jeg jo stadig.

Men tanken om vores skrøbelige jord, og det massive pres vi udsætter den for – det synes jeg er lidt uhyggeligt.

Billige adventsgaver

Derfor vil jeg gerne gøre lidt for at bidrage til mindre belastning. Og når det nu hverken er færre flyrejser eller boycot af komælk, så kan det fx være at vælge mit forbrug med omtanke.

Det forsøger jeg at gøre i alle mine indkøb, også dem til Alvin.

Faktisk er næsten alle hans jule og adventsgaver  købt brugt. Også fødselsdagsgaver og egentlig alt andet; tøj, legetøj og hans møbler.

Jeg kan ikke lægge nok vægt på hvor meget mere man får for pengene, og hvor meget billigere det også bliver – og billige adventsgaver er vel noget de fleste forældre vil sætte pris på.

Billige adventsgaver – win win

Altså, Alvin har aldrig pakket noget op, rynket på næsen og sagt “Den vil jeg ikke have, den er vist brugt..!” – det tror jeg at de færreste børn vil gøre.

Så vil du se hvad jeg har købt til ham i år? Ja, ik?!

Den klart bedste gave, som jeg bare ved at han bliver glad for er de super lege-indbydende Exobonz. Det er kreativt legetøj der indbyder til at bruge fantasien på alle mulig tænkelige måder. Jeg stødte første gang på det, da jeg arbejdede på en døgninstitution. Sidenhen har jeg faktisk også foræret det til min nevø i julegave – og dengang købte jeg det også på DBA ; så det var ikke bare i kategorien billige adventsgaver, men en billig julegave. For jeg gav det samme som for denne til Alvin; 50kr.

Billige adventsgaver

Billige adventsgaver

I bunken ligger der også et LEGO spil, som stod mig i 38kr.

Et skateboard fingersnilde fandt jeg for 30kr, fundet i Kirppu, ligesom LEGO spillet. Den sidste gave bliver de tre Gomitchi biler, som røg i kurven på selvsamme Kirppu tur, dem gav jeg samlet 21kr for.

Det vil altså sige at jeg samlet har brugt 139kr på en fremragende, næ faktisk skidegod adventskalender.

Har du erfaring med at forære dit barn genbrugsgaver?

4 kommentarer

  • Jeg bliver så inspireret og vil helt klart blive bedre til at købe brugt! For du har jo ret – ingen børn rynker på næsen af det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Slinkypiinky

      Næ, de er bare gode for at der er pakker!
      Og det forstår man jo godt, haha!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg bruger også genbrug og Reshopper, primært. Har ikke prøvet Kirppu eller Lidkøb, men har prøvet Børneloppen. Jeg synes mange af tingene på Børneloppen var til alt for høje priser – for for dårlige ting.

    Jeg vil gerne blive bedre til st købe brugt, men omvendt er tid også penge. Desværre. Så jeg er mere forfalden til hjemme-shopping der kan sendes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Slinkypiinky

      Åh ja det kan du have rigtig meget ret i! Det kræver tid at lede efter den helt rette gave! Jeg bruger det egentlig lidt som afslapning, sådan at kigge dba igennem om aftenen. Og så køber jeg når jeg lige falder over det rigtige i løbet af året.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny på domænet - og så alligevel ikke...!