Guld, glimmer og en særlig magi (nu i perler)

En zillion gange pakkekalender på budget med genbrugsånd (fordi jeg ALDRIG lærer at f*%!^~# begrænse mig)

Om jeg nogensinde lærer det; det tror jeg ikke!

Hvert år er intentionen den samme; køb det sommeren over, pak det ind i god tid og afleverér det i en fin hjemmesyet gavesæk. Jo, intentionen er der. Hvert år. Hvert evig eneste år..!

idéer til pakkekalender

Jeg giver fast min nevø og niece adventsgaver. De første år var det pakkekalender, men det kan jeg simpelthen ikke følge med i længere. Og da Alvin så kom til verden, og stillede sig op i gaverækken, ja da blev det altså reduceret til fire pakker pr barn.

Alvin får også, han er også landet på adventsgaver i stedet for 24 stk. Tim skal ha. Så er der dem jeg bytter med på diverse sociale medier, i år bliver det den dejlige Therese og den utrolig dygtige Nadia.

Tims to store drenge får også, og så skal jeg have en nisseven på job.

Så hej hej idyl og julefred, og goddag til jeg-arbejder-bedst-under-pres-typen.

Men det skal ikke bare være ynk – for jeg elsker det jo! Og vil lige vise lidt af hvad jeg lavede sidste år.

idéer til pakkekalenderidéer til pakkekalenderidéer til pakkekalender

Min nevø og niece fik henholdsvis de ting ovenover. Min niece var på det tidspunkt 15 og min nevø 12. Drenge er sååå svære at købe gaver til, når legetøjsalderen ophører. Piger er meget nemmere at finde brugbart dims og dut til, og til en rimelig pris.

Tim fik også adventsgaver. Det meste var fra Adidas. Det var pakket sådan her ind

idéer til pakkekalenderidéer til pakkekalenderidéer til pakkekalender

Og så byttede jeg gaver med Nanna – de var pakket ekstra fint ind, nemlig sådan her.

Inde i dem var der genbrugsgaver, det var nemlig konceptet.

idéer til pakkekalender

Jeg elsker at give gaver! Men søreme også at modtage dem; tag ikke fejl af det…!

Så trods mit evige stress over samme, så glæder jeg mig utrolig meget alligevel!

Ingen kommentarer endnu

Skriv noget her for pokker, skriv!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guld, glimmer og en særlig magi (nu i perler)