Halloween i Måløv – et event der sparker zombie-røv

I år kom vi heldigvis afsted til halloween i Måløv!

Sidste år opdagede jeg det fine arrangement, men nåede ikke at komme derud. Troede nemlig det var på halloween dag, men det er altid den sidste fredag i oktober. Det husker jeg fremadrettet!

Halloween i Måløv

En privat have pyntet med absolut uhygge

Måløv er en lille by, der ikke ligger så langt fra Frederikssund hvor vi bor. Jeg vidste godt at det var velbesøgt, men at der kom SÅ mange som der gør – dét havde jeg alligevel ikke regnet med! Vi havde heldigvis taget toget, og det vil jeg også anbefale dig at gøre!Halloween i Måløv

Arrangementet anbefales fra seks år og op. Jeg vil dog uden tøven sige, at man godt kan have mindre børn med – men måske skal man overveje hvilke dele af halloween fornøjelighederne de skal besøge. Der er nemlig flere arrangementer i det ene.

Hvad sker der så til Halloween i Måløv?

Hele byen spærres af og forvandles til en uhyggelig by. Borgerne har åbenbart et ganske særlig forhold til halloween, og det er det der gør det til noget helt specielt!

Optoget der går igennem byen (starter kl 18.30 ved stationen), passerer en fastlagt rute. På denne rute er alle gadelamper pakket ind i sorte plasticsække så de ikke lyser så meget, butiksfacader pyntet op og huse og haver gjort halloween klar. Det er et fantastisk syn!

Halloween i Måløv

Et kranium hængt på en lygtepæl i gågaden

Der er små boder hvor man kan købe lidt at spise, popcorn og candyfloss. Små opstillede uhyggelige forlystelser, fx en zombie der kommer op af en brønd.

Zombier vandrer rundt i byen, men særligt på de pladser der er indrettet dertil. For en zombie-elsker som jeg er det virkelig ikke dårligt! Der er lavet et gift udslips område, hvor videnskabsmændene er blevet til zombier – så gennemført og sejt lavet.

Halloween i Måløv
Zombier vandrer rundt ved stationen

Det er udelukkende frivillige der får arrangementet op at stå, og jeg forestiller mig at det må tage nærmest hele året at gøre klar.

Vi havde købt armbånd til den “udvidede del” af arrangementet. De koster 40kr hvis du køber dem inden, og 50kr på selve dagen.

Halloween i Måløv

Med det følger et kort, hvor alle oplevelser er plottet ind. Nemt og overskueligt!

På den sidste del af ruten kommer man på kirkegården, Ghost Valley. Her frarådes det at medbringe børn under 12 år. Vi stod dog bogstavelig talt som sild i en tønde, og opdagede ikke at det var det område vi kom ind på. Vi skulle vise armbånd, og vagterne sagde ej heller noget om at det var forbudt-for-børn området.

Herinde kan zombierne og hvad der ellers er finde på at tage fat i folk – vi oplevede dog stor hensyntagen til at Alvin kun var seks år, og ingen hev i ham. Det var så sejt lavet, blandt andet dracula, to piger fanget i en båd på søen, spøgelses brudepar og meget meget mere.

Halloween i Måløv Halloween i MåløvHalloween i MåløvHalloween i MåløvHalloween i MåløvHalloween i MåløvHalloween i MåløvHalloween i MåløvHalloween i MåløvHalloween i Måløv

Billederne yder desværre slet ikke oplevelsen retfærdighed – det var så vildt og gennemført.

På vej derhen var der også mange flotte og seje oplevelser, og Alvin bad selv om at holde i hånd – det sker ellers godt nok sjældent efterhånden. Så lidt indtryk gjorde det altså;-) Billederne herunder er fra en lille grusvej på vej hen til kirkegården.

Halloween i MåløvHalloween i MåløvHalloween i MåløvHalloween i MåløvHalloween i Måløv

Halloween i Måløv – på skolen

Da vi var igennem Ghost Valley, var der ét sted vi manglede, nemlig skolen. Jeg forventede mig ikke så meget af lige præcis dén del, men vil faktisk sige at det var højdepunktet på turen, især for Alvin.

Måløv skole havde omdannet skolegården til et Alice i eventyrland univers, så eventyrligt og fint.

Små “skuespil” opførtes på de forskellige områder, og de to tosser gik rundt og snakkede med børn og hinanden, virkelig skægt!

Halloween i MåløvHalloween i Måløv

Det var helt vildt, og meget mere end du ser på billederne her.

Inde på skolen var klimakset for Alvin; små “værksteder” sat op, hvor børnene kunne deltage i al den gak og gøgl der var.

Blandt andet et rædselskabinet, hvor man kunne se på hjerner og mærke indvolde – og klø den kropsløse pige på hovedet! (Det turde Alvin ikke, men jeg gjorde!). En kælder hvor der var et henrettelsesrum (ja, det lyder voldsomt!) med en elektrisk stol, som børnene kunne tænde, og manden blev “stegt” i. Alvin måtte lige spørge en ekstra gang, om det nu var ægte, inden han trak ned i håndtaget… Tilfangetagne orker var der også – kast en bold på dem, og de fryser i ti sekunder, og du kan løbe ind i buret og få taget et billede med dem!

Halloween i MåløvHalloween i MåløvHalloween i MåløvHalloween i MåløvHalloween i MåløvHalloween i MåløvHalloween i Måløv

Der var også et rum hvor man fik skæld ud! Af en uhyggelig rektor – så tosset og skægt fundet på.

Jeg kan kun anbefale at man besøger Halloween i Måløv, min eneste bekymring kan være, om der snart er plads til flere mennesker til festen.

Man får sig en ordentlig én på opleveren, og noget der stadig er ganske unikt at opleve i Danmark.

Nogen vil måske mene at det er for voldsomt for børn i Alvins alder, men det synes jeg ikke at det var. Gys kilder i maven, og med en forklaring til hver aktivitet der var, passede det hele fint til børn også.

Halloween i MåløvHalloween i Måløv

Vi kommer helt sikkert til Halloween i Måløv igen til næste år!

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor svært er det egentlig at gå 10000 skridt om dagen? (Hvis man er totalt doven og foretrækker Netflix-fix hele weekenden)