Stofbutik på Mallorca (hvis nu du ikke kommer til Budapest!)

Hvor svært er det egentlig at gå 10000 skridt om dagen? (Hvis man er totalt doven og foretrækker Netflix-fix hele weekenden)

Du kender godt typen, ik?

Dem dér der har hund og en stram røv. Og som “bare lige går op til bageren, for det er så godt for mine lår, du ve’!”.

De kan da godt være lidt irriterende synes jeg.

10000 skridt om dagen

I april måned skiftede jeg job. Slut med døgn og weekend vagter, og start på arbejde nogenlunde indenfor normale rammer. Det er skidegodt.

Vi kan faktisk også godt finde ud af at gå i fitness centeret sammen!

Jeg har fået nogle rigtig dejlige kollegaer – de er både søde og sjove, også lidt kloge;-) og så er der åbenbart en Garmin gettisch på stedet – og den er smitbar!

Jeg vidste nemlig ikke at Garmin ure udover at tælle skridt, også kunne være topdollar lækre. Men det kan de altså – altså; andet end at tælle skridt, kan de se drøngodt ud.

Så lykken var stor, da Alvin forærede mig det her top lækre ur på mors dag. Wauw. Han må have været til lommerne.

10000 skridt om dagen

Man bør som voksen gå 10000 skridt om dagen. Jeg anede ikke tidligere hvor meget (eller i virkeligheden hvor lidt) jeg gik. Det er jeg blevet opmærksom på nu.

10000 skridt om dagen – er det realistisk?

Jeg kom nok ikke meget højere op end 5000-6000 skridt om dagen før. Uret kommer automatisk med en indstilling af 7000 som standard mål af daglige skridt – jeg har justeret det til 10000. Og det må jeg sige – de 10000 skridt skal der indimellem arbejdes for!

I mit daglige job som støtte kontakt person, går jeg nogle dage helt vildt meget (i dag er jeg fx allerede på 9622 skridt, og klokken er kun 15.07. Andre dage har jeg rigtig meget bilkørsel på arbejdet, og har kun nået 3000 skridt når jeg kommer hjem. Her motiverer uret mig altså til at lette røven, og komme ud at gå de sidste skridt.

Min rekord er hidtil at have overholdt de 10000 skridt 28 dage i træk – så nu skal der sættes en ny!

Det hjælper lidt på det, at vi nu alle i familien har et Garmin ur (og nej, indholdet er desværre ikke sponsoreret – vi har selv haft penge op af lommen). I weekenden var vi ude at gå tur sammen alle tre, og Alvin er MEGET optaget af at være den der opnår flest skridt på en dag.

Så nu har jeg besluttet mig for at starte et lille eksperiment – at opdatere en gang ugentligt, hvordan det står til med de trådte skridt. Kam jeg mon slå min rekord?

Ingen kommentarer endnu

Skriv noget her for pokker, skriv!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stofbutik på Mallorca (hvis nu du ikke kommer til Budapest!)