Anmeldelse af The Walking Dead sæson 8

Jeg har ventet i noget der føles som evigheder på at få ottende sæson af The Walking dead hjem – min all time favorite serie.

Det er måske lidt nørdet, men jeg kan bare aldrig helt få nok af den apokalyptiske verden – det kan du læse om både her men også lige her. Mine favorit sæsoner er absolut de første. Dengang stemningen var uhyggelig pga zombierne. Nu er det menneskene og deres grimme handlinger er gør serien uhyggelig, og ikke de gående døde.

Jeg har set de første seks afsnit indtil videre, det er lidt sværere at finde tid og plads til at kigge på zombier og zombiejægere, når der kun er ét rum at opholde sig i derhjemme…Tim er ikke udpræget begejstret for denne verden, kan man vist roligt sige, hi hi….

Anmeldelse af The Walking Dead sæson 8

Men hvor god er den så NU, spørger du nok…..

Jo, serien er stadig min favorit. Men den er altså ikke helt ligeså skarp som i starten.

Anmeldelse af The Walking Dead sæson 8 – ifølge Slinkypiinky

Negan har løftet de sidste sæsoner massivt. Hans voldsomme facon pakket ind i et skævt smil og charmeklud er så grufuld og skræmmende; det er simpelthen fascinerende at man kan spille en rolle SÅÅ overbevisende.

The Saviors er ligeså stygge og forfærdelige som de har været hele tiden. Dwight samarbejder i smug med Rick og co, og de er ved at forsøge at overrumple The Sanctuary. Planen slår selvfølgelig fejl, og det ender med at Gabriel forfejler at slippe væk, og er fanget med Negan i en vogn. Det kommer der en interessant snak ud af, og jeg gætter på at Gabriel har en plan med de tilståelser han får ud af Negan – spændt på at se om min teori holder stik!

Anmeldelse af The Walking Dead sæson 8

Vi oplever også at Rick og Daryl kommer på kant i denne sæson; i hvert fald trodser Daryl Rick, og gør hvad han selv finder rigtigt. Eller, prøver på det, da han får forpurret det for sig selv. Interessant at se, om Daryl træder længere ind i en lederrolle, eller om han fortsat er Ricks stabile wingman – Andrew Lincoln forlader serien i næste sæson, så der skal rykkes lidt i hierarkiet måske.

Kong Ezekiel leder sin gruppe i et opgør der fører næsten dem alle til den sikre død, og rammes – som vi før har set det med både Rick og Carol – af en opgivenhed og håbløshed der gør at han tvivler på sig selv og meningen med det hele. Givetvis kommer han sig ud af sin pine, og finder med hjælp fra sine venner vejen igen. Dette er et tilbagevendende tema i TWD, og denne gang synes jeg måske at det godt kunne være udeladet.

Anmeldelse af The Walking Dead sæson 8

Der er mega meget skyderi og actionkamp i de første afsnit – det trækker alt for meget ud, og jeg savner den gamle panik stemning der bredte sig i de første sæsoner. Jeg har hørt fra pålidelige kilder, at det bliver bedre længere inde i serien, og venter i spænding!

Vil du også have fingre i ssøson otte, så kan du købe den for 249 kr i Føtex lige her.

Skriv et svar