Alt det stof jeg købte for 110kr i en stofbutik i Budapest (OMG!)

Sy slå om nederdel – uden mønster (men med flæse)

Jeg har længe gået og crushet på sådan en smuk flæsenederdel som dem fra Neo Noir, hold nu oooop de er smukke!

Men min nærige natur kunne bare ikke forlige sig med at smide 599 efter ét stykke lækker gevandt, så jeg måtte finde på noget selv. Og helst brugbart og hurtigt, da den skulle på til sommerens fest på arbejdet. Så at sy slå om nederdel; det skulle da lige afprøves!

sy slå om nederdel

Så hvad gør en kreativ impulsiv jeg-har-hovedet-under-armen-altid klog type?

Syr den da selv! Aftenen før! Uden at have egne symaskiner til rådighed, for de er stadig pakket væk i opbevaringsrum, indtil vi får et soveværelse at flytte ind i.

Heldigvis er jeg startet til syning hos verdens bedste Annette igen, og hendes snilde og min det-kan-vi-da-saaaaagtens-nå indstilling til alt her i livet gjorde at der rent faktisk blev produceret en nederdel! Og! Jeg havde den også på til sommerfesten:)

Nederdelen er syet i let fast viskose fra Stof og stil. Jeg købte 150 cm, og det rakte lige akkurat. Skal jeg sy en mere, vil jeg således købe minimum to meter. Rub og stub af stoffet blev brugt. Det var egentlig stykket til flæsen der krævede det ekstra stof, for Annette insisterede på at mine mål ikke var gode nok;-)

Dem ser du i øvrigt herunder:

sy slå om nederdelFlæsen blev således noget længere end først beregnet – faktisk lavede vi den over dobbelt så lang som der står på tegningen.

Sy slå om nederdel – sådan gør du:

Ellers var fremgangsmåden virkelig simpel, men det er tidskrævende at lave flæsen – rynketråd er din ven, og kan ligeså hurtigt blive din uven, ha ha.

Jeg vil således ikke anbefale, at man syr denne nederdel aftenen før den skal bruges. Medmindre man er på udkig efter stress og sved på panden – så er det en udmærket anledning. Det endte faktisk med, at jeg ikke havde fået lagt kanterne op, så jeg måtte forbi min veninde og låne hendes symaskine. Men det hele lykkedes tilsidst.

Fremgangsmåde:

Klip en rektangel der passer til dig (den skal være slå om stykket).

Klip en flæse i ønsket bredde i tre gange længden på din rektangel.

Sy rynketråd i flæsen. Rynk.

Overlock (eller zig zag) rektanglen på alle kanter.

Klip taljebånd (på tegningen er det som samme længde som rektanglen – det skal selvfølgelig være længere. Gerne dobbelt så langt).

Sy bånd på rektangel.

Sy flæse på rektangel.

Sy ombuk på alle synlige kanter.

Et voila!

sy slå om nederdel

sy slå om nederdel

sy slå om nederdelJeg fik desværre ikke taget nogen ordenlige billeder af nederdelen i brug, så måtte gøre det dagen derpå – bær lige over med at min Leo kjole stikker ud under kanten. Dovenskaben længe leve!

Men så nemt var det altså at sy slå om nederdel – du kan også sagtens!

PS hvis du er mere til at bruge et mønster, så har Onion lavet ét, som jeg har set at mange er glade for – det kan du finde lige her. Man skal vist nok bruge en str større end man sædvanligvis plejer.

Ingen kommentarer endnu

Skriv noget her for pokker, skriv!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alt det stof jeg købte for 110kr i en stofbutik i Budapest (OMG!)