De glemte kæmper og hvordan du finder dem - med kort

Slut prut med sommerferie for nu – velkommen til den dejlige hverdag

Ferien er ved vejs ende. Den har været dejlig, tiltrængt og helt vidunderlig.

Vi har lige dele hygget og kedet os, det hele skulle der være plads til.

Spanien var god ved os, og velsignede os med næsten uudholdeligt varmt vejr.

Shit manner, hvor var det vildt så varmt det var! Alcudia var voldsom turistet, og ikke et sted jeg drømmer om at komme retur til. Så hellere Palma.

Vi har spist masser af god mad. Især tapas, sushi og pepperoni pizzaer er blevet fortæret – i en lind strøm, keep ’em coming var åbenbart denne feries tema.

Indkøb til skole er klaret, morfar fik købt den længe ønskede sorte skoletaske. Den slags kan man ikke finde i Frederikssund, åbenbart.

Vi har læst bøger, rigtig mange børnebøger. Mest om prutter og drillerier. I Spanien havde vi en højtlæsningsbog med, Lille skid, den troede jeg ville vare hele ferien. Det gjorde den ikke. Min dreng er blevet stor, og synes faktisk nogen af de lånte bøger er ALT for pattede.

Jeg har også læst. To jævne romaner, hvor er det ærgeligt at det ikke er pisse fede bøger man lige rammer, når man endelig har tid. Sidste års feriekleppert var meget bedre.

Alvin er blevet klippet. Og har i år rettet voldsomt meget på sit pandehår.

Jeg vil IKKE klippes i for-håret, mor!

For det skal være langt, ligesom hans brødres. Tasken er jo også sort, som deres skoletasker.

Venner er kommet spontant forbi, drinks er drukket, sange sunget, Knuthenborg besøgt, film set. I biffen to gange, én gang med og én gang uden barn.

Det har været Fucking skønt. Og i morgen kalder job igen. Madpakke er lavet til Alvin, og jeg selv går nu i seng. Helt klar til en ny omgang.

For hverdagen er også bare skideskøn.

Ingen kommentarer endnu

Skriv noget her for pokker, skriv!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De glemte kæmper og hvordan du finder dem - med kort