Status pt – lav så lidt som muligt, og få nogen til at hente drinks!

Der er søreme stille her på adressen. For vi har egentlig travlt. Travlt med at slappe af.

Vi holder ferie. Og letter helst ikke måsen, medmindre det indebærer is, en strandtur eller anden belønning der aktiverer alle vores belønningssystemer i hjernen. Drinks inkluderes selvfølgelig i dette!

Faktisk har vi bare feset den af den seneste tid. Er kommet helt ned i gear, så meget at jeg næsten kan blive helt bekymret for, om det høje gear mon kan aktiveres igen?

For det meste af tiden ser det sådan ud:

Jeg øver mig i denne sommer på at være mindre bidsk med redigerings knappen, når det omhandler billeder af mig selv. Jeg har for fanden købt to nye bikinier, og prædiker jo at der er plads til os alle.

Imens jeg messer dette for mig selv, har jeg dog genoptaget spinning. I halvaggressiv form. Cykler afsted på den stillestående maskine, og drypper halve søer ud over gulvet til tonerne af Rammstein i Fitnessworld. Men helt ærligt; så føles det bare pissegodt, og jeg får helt optur og endorfiner på overarbejde efter sådan en time.

Når jeg ikke spinner, så laver jeg en masse af det her:

Unospil til vores fingre bløder. Alvin har i dén grad knækket koden, og holder skiftevis Tim og jeg til ilden. Vi spiller til sidste ende, her vinder man sgu ikke bare fordi man er under ti.

Besøg hos brormand, hvor Alvin fik aktiveret sin fodboldfod og lavet sig et lille bålsted. Vi sørgede for at det ikke blev tændt;-)

I morgen skulle vi ud at se de fem glemte trolde på Vestegnen. Men nu er den ene kat sgu lige valset ind af døren, med en pote hun ikke vil støtte på. Så vi runder da lige Dyrelægen i stedet…..

Hvis man nu ikke havde andet at bruge sommerferiebudgettet på…

Alvin har i øvrigt også indtaget den solsengen jeg klunsede i storskrald. Det klæder ham med lille og lyserøde blomster, synes jeg…

Håber at din sommer er ligeså lækker!

Skriv et svar