Royal Copenhagen øreringe

Dagens tur til Gentofte Loppemarked

Min veninde Janni og jeg havde i dag aftalt at tage en tur til Gentofte, for at samle lidt rester fra de riges bord.

Gentofte LoppemarkedOmg, det var varmt. For vildt varmt!!! Vi startede i skyggesiden, og det var behageligt. Efter en halv time havnede vi i solen, og det var tilsidst uudholdeligt.

Loppemarkedet var, som det plejer, fyldt med gode sager til spotpriser. Det er virkelig et loppemarked der kan anbefales, hvis man er glad for at loppe tøj (primært høj kvalitet og ikke meget brugt), sko, parfume og smykker. Der er mange madammer der dér får solgt ud af deres overskud af lækkerier – og det ses på priserne, at der er konkurrence om kunderne. For udvalget er så stort, at priserne bare skal være skarpe.

Gentofte LoppemarkedGentofte LoppemarkedGentofte LoppemarkedGentofte Loppemarked

Tøj og sko på Gentofte Loppemarked

Jeg ledte som altid efter lækkert tøj og sko, og fandt de fedeste mokkasin støvler, som jeg har ledt efter længe nu. 150kr gav jeg, de er næsten ikke brugt. Den bliver jeg helt sikkert glad for!

Jeg var meget på jagt efter et par øreringe, da jeg pludselig ikke slår ud på ørerne længere – det gjorde jeg efter jeg fødte og nogle år frem. Så trænger til fornyelse – og det hele kan jo ikke være Royal Copenhagen 😉

Jeg fandt fire par – de røde hjerter skal jeg have på i aften! Jeg har noget med karrygul, især sammen med rosa. De røg straks i ørerne!

Gentofte LoppemarkedGentofte Loppemarked

En fin skjortebluse blev det også til, 40kr kostede den. En halskæde med kranier til en tier, Tommy Hilfiger bælte til en halvtredser, lækker grå sweat fra h&m til tyve kr.

Jeg havde lovet Alvin at tage noget med hjem til ham, og fandt tre Mcqueen biler og nogle pixibøger. Bilerne er allerede taget i brug, og pixibøger køber jeg altid. De er gode til enten hurtig godnat historie, eller en ekstra én på de gode dage.

Gentofte LoppemarkedGentofte Loppemarked

Jeg elsker at købe noget der er hjemmelavet. Og fandt fine armbånd. De klæder mit Garmin ur, ik;-)

Mor og datter solgte dem til en tier stykket – fik et ekstra gratis med.

Gentofte Loppemarked

To lækre nye nederdele til 25kr pr stk blev det også til. Jotak, det er lige til at klare.

Priserne alene er motivation nok for mig til at tage på loppis, især Gentofte Loppemarked. Men det der gør det virkelig sjovt, er spændingen omkring hvad der mon dukker op. Det ved man jo ikke.

Gentofte LoppemarkedGentofte Loppemarked

Vi sluttede af med en god sandwich i solen. Og så tog vi faktisk på Lyngby Loppemarked – men der var successen knap så bragende. Der købte jeg de to nederdele – og så lige en stak glas. Dem synes Tim nemlig at vi mangler #ellerikke.

Men smukke er de jo! Og billige var de også.

Gentofte Loppemarked

Så var der jo også alt det jeg ikke købte! Fx blev et par Gucci ballerinaer solgt for 100kr lige for næsen af mig, argh!

Nogle synes neon er håbløst umoderne, jeg tror aldrig at jeg bliver færdig med det. Og disse smukke Malene Birger sandaler ville jeg godt have haft – men de passede ikke.

Gentofte Loppemarked

Køkkenrulleholderen har vi i pink – jeg overvejede en ekstra til terrassen, men besindede mig. Simpel Living – vi har simpelthen ikke plads til andet jo!

Gentofte Loppemarked

Nu forsøger jeg at finde lidt overskud, inden jeg skal til Enrique Iglesias koncert i aften, Wohoo.

Gentofte Loppemarked

Tak for i dag, Gentofte! Jeg kommer helt sikkert igen i løbet af sommeren.

Du finder Gentofte Loppemarked lige her.

Ingen kommentarer endnu

Skriv noget her for pokker, skriv!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Royal Copenhagen øreringe