Hej med dig, mini SFO barn!

Ja. Alvin er sgu stoppet i børnehave, og startet i mini SFO.

Det er altså stort. Jeg er ikke sådan en tude-mor, der bliver rørt og stolt grænsende til det pinlige, men jeg må nok erkende at mit eget afkom alligevel imponerer mig lidt.

Han er bare startet for fuld blæs.

Jovist var han lidt spændt og nervøs den første dag, men han hoppede stadig sine sædvanlige gadedrengehop sådan helt afslappet, da vi alle tre gik ind på skolen. Han var ved at revne af spænding, da de alle skulle præsenteres, og glæder sig til at få nye venner.

Han er startet sammen med sin kammi Nemo, som han kender fra børnehaven. De to sidder sammen som ærtehalm, siger en af pædagogerne.

Vi er ret imponerede over sfo’en. Den virker struktureret lige de rette steder, og alt er lækkert og gennemtænkt. Der er en masse fine værksteder, og Tim er sikker på at Alvin får syet en skjorte, som sit første lille projekt (Tim er bare så sindssygt morsom jo…).

Om morgenen når jeg afleverer kan jeg se flere børn der græder og er kede af det. Æv, det må være hårdt. Og forhåbentlig med en ende i horisonten.

Alvin var i børnehaven træt af at være ude. I mini SFO er han helst ude hele tiden.

Jeg tror at vi går en rigtig spændende og udviklende tid i møde for os alle – hvem ved; måske fælder jeg en tåre når han om tre måneder skal starte rigtigt i skole…!

Skriv et svar