Sy selv søde påskekaniner

Elastik snørebånd

Alvin er vild med Adidas Handball special, og har haft flere par. De første i blå købte jeg på et loppemarked her i byen, tror at jeg gav 30 kroner for dem. De var gået med to gange..! De sorte på billederne her købte jeg på en regnfuld sommerferie i Jylland da Alvin var to år – den gang var de alt for store, men et par år skal sgu ikke stå imellem mig og et godt tilbud;-) Så jeg betalte de 25 kroner de kostede i genbrugsbutikken, og lagde dem i lager-skuffen derhjemme.

Elastik snørebånd

I sommers kom de så frem, og Alvin synes at det sådan cirka er de sejeste sko i verden, og den nøjagtige forklaring på dét, er nok mest at hans to storebrødre har gået med de her sko i en evighed. Og alt hvad de to foretager sig, det er det eneste rigtige….

Snørebåndende er dog af den slags der er ret slatne, og som bliver trevlede med-det-vuns, hvis den der lille plastic dut som fangerne sætter på i brummen, ryger af. Og vi har faktisk haft én uheldig oplevelse med det; nemlig da Alvin i Sillebroen løb op og ned af rulletrapper, og pludselig sad regulært fast i dem. Jeg flåede hans sko af, og hev og sled i den for at få den fri. det lykkedes et flænset snørebånd og håndflader fyldt med brændemærker senere….

Elastik snørebånd

Elastik snørebånd – vælg ikke dem fra Deichmann

Så! Klog af skade, og med et barn der er fuld fart på, og som kravler op, ind og igennem alt, skulle der nok noget nyt til. Og jeg købte derfor et sæt Click and go i Deichmann til 39 kroner. Værste spild af penge ever. Hold nu kaje et skod produkt! Så, det kan jeg altså ikke anbefale…! Første gang han skulle have skoene på, udvidede elastikken sig så meget, at den fuldstændig sprang og var ubrugelig. Tutterne der skulle lukke de afklippede ender faldt konstant af.  Det eneste i sættet der kunne bruges var snorestopperne, og dem kan man jo så ligeså godt købe et andet sted.

Elastik snørebånd

Jeg skiftede den kedelige hvide slatne elastik ud med neongul elastik fra Søstrene Grene, og så var det ellers bare derudaf.

Elastik snørebånd

Så et nemt tip til elastik snørebånd er hermed givet videre – så længe du ikke køber dem hos Deichmann;-)

Husk at du kan følge mig på Facebook lige her

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sy selv søde påskekaniner