Hvad Alvin siger #12 (om at få en lillesøster)

Alvin er ret skæg indimellem. Som børn er, ik…

Vi har talt om det dér med at få en lillebror eller lillesøster, for det ønske kan han indimellem godt lige pludselig få (wtf?).

Nemo har lige fået en lillesøster…og det er ikke kun lutter lagkage, har Alvin opsnappet…

at få en lillesøster

Så den anden aften tikkede den her sms ind på min telefon. Og jeg skreg af grin.

Hold nu kæft det er sjovt!

Det der hører med til historien er, at han akkurat inden jul sagde noget til mig….

“Mor, jeg synes at dig og far skal sætte tissemanden og tissekonen sammen, så jeg kan få en lillebor eller lillesøster…!

Øh. Okay. Ain´t gonna happen.

Og hér måtte jeg tage de skarpe midler i brug; ramme drengen på noget han virkelig kunne mærke…nemlig gaver;-)

Det koster!

Vi talte om, at det at få en lillesøster ikke er uden omkostninger – på alle måder. Det er pissedyrt, så der ér jo risiko for at den møgforkælede gaveregn han aldrig er trådt ud af, skrumper betydeligt. Og der kommer uden tvivl til at være mindre tid – og dét er noget af det Alvin og jeg gør os meget i; hygge og nærvær. Den konto ville absolut blive mindre – eller; krav om at hæve på den ville blive større, og dermed mindre. Giver det mening…

Nemo har fået en lillesøster. Og den lillesøster er startet i vuggestue, der hvor de to gutter går i institution. Og omtalte lillesøster hører ikke under kategorien af børn, der bare lige køres ind med et snuptag. Næ nej, Majse var egentlig ret utilfreds med at blive efterladt af sin mor og far den første måneds tid. Og hun var ikke ked af at dele ud af sin utilfredshed i verbale toner.

En morgen da vi ankom kl 9:30 til Myggestuen, passerede vi vuggestuepædagogen der gik frem og tilbage på legepladsen, imens hun vuggede en skrigende barnevogn – Alvin sagde tørt “Okay, jeg er ret glad for at jeg ikke har en lillesøster alligevel…!”

Det omtalte tøjdyr han har fået, er en forpulet forbandet Furby – kender I sådan én?? Argh, den taler uafbrudt, og DER ER IKKE NOGEN SLUK KNAP PÅ DEN!!!

Det eneste der virker er at tage batterierne ud. Jøsses….

Du kan se mere til hvad Alvin siger af gakkede ting her her og http://slinkypiinky.dk/2016/07/18/hvad-alvin-siger-6-om-magiske-sko-og-ulaekre-tissekoner/

Skriv et svar