DIY kanin frugtpose

I går var Alvin til børnefødselsdag hos to fra hans børnehave. Jeg var desværre på job hele dagen, men havde nået at få fikset en fin gave til de to fødselarer.

DIY kanin frugtpose

Jeg havde valgt at sy noget til dem begge. Ellers ligger gavebudgettet på ca 35 kr til sådan en fødselsdag, og for det kan man få en pose blandet tingel tangel fra fx Søstrene Grene eller Tiger – eller vælge at være kreativ og købe en gave i fx Kirppu. Jeg plejer at gøre sidstnævnte, hvis overskuddet ikke er til at sy. Men det var det heldigvis i denne uge, og ud af det kom der to kreationer som jeg faktisk er ret tilfreds med.

Sommerprint om vinteren

Til Kaya havde jeg syet en fin lille nederdel med swing i. Stoffet købte jeg forrige år hos Stof og Stil, det kostede ikke mere end 39 kroner for en meter, så jeg måtte bare have det med hjem. Jeg har sat en gammelrosa i som linning, og overlocket det sammen. På den nederste kant har jeg sat en række med pom pommer, kunne ikke helt beslutte mig for om det var too much, men det endte altså med at den kom på.

DIY kanin frugtpose

DIY kanin frugtpose

Stoffet med dinoer købte jeg for nylig i den lokale sybiks Syhjørnet. Jeg kan stadig nøjes med en halv meter, så er der lige til en trøje til Alvin. Hvis jeg sætter nogle ensfarvede ærmer på er der til to, og det havde jeg heldigvis gjort her -jeg kan godt blive meget hurtigt mættet af digital print, men synes at dette i den lilla nuance var så fint.

Alvin blev svært utilfreds, da han hørte at den var til Nemo, og sagde “Men mooar, du havde jo sagt at dino stoffet var til mig”  – så jeg syede da lige en til, og den havde Alvin på til festen i går.

DIY kanin frugtpose

Slutteligt kom jeg dem i de søde kaninposer og så et lille til og fra kort på. I Alvins institution bruger alle frugtposer, det glæder mit genbrugselskende hjerte – jeg tror at det er noget der smitter. Mange andre jeg kender spørger ofte “Jamen altså, hvad bruger du egentlig alle de frugtposer til?” Og vi bruger dem jo faktisk til frugt, altså til hans eftermiddagssnack.

DIY kanin frugtpose

Sig til hvis du er interesseret i en DIY på at lave poserne – det er nemt!

Husk at du kan følge mig på Facebook lige her!

34 comments / Add your comment below

  1. Ej, hvor er du en fantastisk mor! Sådan et overskud! Jeg har aldrig i mit liv syet noget til min datter, og så gør du det bare lige som en gave! Wow, er så imponeret 🙂 🙂

    1. Det er da en dejlig ide med hjemmelavede ting, elsker selv at få det, og så meget bedre end tingel tangel der er glemt to min efter… jeg vil meget gerne se hvordan kanin frugt poserne er lavet 😍

  2. hvilke skønne gaver il børnene – meget bedre end andet intetsigende
    jeg ville blive megaglad for en DIY på frugtposerne.
    jeg har tidligere syet frugtposer, men noget mere indviklet, tror jeg..
    hilsen lilian

  3. Hej det er nogle rigtig fine ting du laver og fedt med de frugtposer… jeg vil meget gerne vide hvordan du har lavet dem

  4. Hej
    Fantastisk med hjemmelavet gaver. Jeg kan ikke finde DIY på de skønne frugt pose med kaninøre.
    Mvh Heidi

  5. Hejsa!
    Virkelig dejlige gaver. Genialt.
    Jeg er blevet forelsket i de lækre frugtposer. Er det muligt at bede om en DIY på modellen.

    Med venlig hilsen Betina

  6. Sikke et overskud. Super fedt. Vi bruger også frugtposer her i huset. De er ikke mere end geniale. Har du mon en DIY på dine med kaninører?

  7. Behandler du de fine frugtposer med noget, her tænker jeg bivoks?
    Jeg er meget interesseret i en diy på poserne

  8. Så fine frugt poser vil elske at lave en til den kommende fødseldag 👌🏻✂️ Må jeg bede om diy?
    Vh

  9. Hejsa sikke nogle dejlige poser du har lavet en super fin ide Var det muligt om jeg kunne be om mønsteret

  10. Jeg ville elske sådan en diy på de skønne frugtposer!!
    Og sikke en god ide med de gaver, de må virkeligt have vakt jubel og glæde 😍

  11. Jeg vil også super gerne se en diy, de er så fine!!! Det er svært at se, hvordan de ser ud i åben tilstand…?

Skriv et svar