Så kom der sne i Frederikssund!

Alvin har – sikkert som de fleste andre børn på fem år – ventet med længsel på at sneen skulle komme. Da vi ramte den 1. december, stod han op og løb hen til vinduet, og forventede at se sne i Frederikssund….han blev fælt skuffet.

sne i Frederikssund

Derfor var glæden virkelig stor, da vi her til aften kiggede ud af vinduet og fik øje på skønne fine snefnug der dalede ned. Det så bare så fint ud dér i lygtepælenes skær – jeg elsker stadig Købehavn, men sne i Frederikssund har nu også sin helt egen charme ift storbyen.

Vi sprang i vintertøjet, selvom klokken var lidt i elleve, og løb ud i sneen. Alvin syntes at det var helt magisk, og kunne slet ikke beslutte hvad han skulle gøre først; lave snebolde, skrive sit navn eller prøve at vælte mig ned i sneen.

sne i Frederikssund

sne i Frederikssund

Så det blev lidt af det hele, med lige stor iver over hele linien.

Det evige håb!

Det er jo aldrig til at vide, om det hele er væk i morgen. Eller om der skulle finde på at ligge flere centimeter. Alvin håber på det sidste. Det gør jeg egentlig også – selvom jeg skal ned at hente de sidste gaver til ønsketræet i morgen.

Det er bare så smukt og dejligt med sne. Og gør virkelig at alt ser lidt mere magisk og Disney agtigt ud.

sne i Frederikssund

Nu er han puttet inde i min seng, og sagde glad at det bedste ved denne her hyggelige dag, var da vi var ude i sneen. Så skidt pyt med at klokken blev mange. For i morgen kan vi sove længe og nyde at vi ingenting har på programmet! Og der håber vi selvfølgelig på endnu mere sne i Frederikssund. Så skal vi måske give far en vasker… eller hvem vi nu kommer forbi;-)

Har det også sneet hos jer?

Skriv et svar