Verdens smukkeste mavetaske!

Jeg er sjældent en first mover på så meget… Til gengæld véd jeg hvad jeg kan lide! Og det er blandt andet verdens smukkeste mavetaske.

Verdens smukkeste mavetaske

Så da jeg spottede den her vanvittig fine mavetaske på Instagram hos en jeg følger, måtte jeg bare eje den!

Designeren er Mai Jacobsen som selv syer de fine kreationer. De findes i flere farver, den lyserøde er min klare favorit, men den dybrøde er også tosset fin!

Verdens smukkeste mavetaske

Verdens smukkeste mavetaske

Jeg har brugt den hver dag siden jeg købte den i sommers. Jeg har fået vildt mange komplimenter for den, især på loppemarkeder henover sommeren. Men den ér seriøst også verdens smukkeste mavetaske!

Verdens smukkeste mavetaske

Verdens smukkeste mavetaske

Den er syet i det blødeste møbel-fløjl, og føles simpelthen så lækker. Den opper bare virkelig mit hverdags outfit.

Mega god service

Indlægget her er ikke spor sponsoreret, jeg er bare nødt til at kaste nogen roser efter Mai. Hun ydede nemlig tæt på den bedste service jeg nogensinde har fået. Jeg skrev til hende i sommers, at lynlåsen drillede lidt (den gik op, hvis jeg havde mere end det basale i mavetasken), jeg sendte et billede med af fejlen. Mai skrev straks, at jeg bare kunne sende den retur, og så ville hun sende en ny. Jeg fik det bare ikke gjort – for jeg bruger den hele tiden. Efter at Mai et par gange har rykket mig og spurgt om den kom afsted, bad hun i stedet om min adresse – og sendte en ny afsted! Dét kan man da kalde service og tillid til sine kunder!

Så kære Mai; tak for den fine service og det smukke produkt – jeg køber gerne en mere, når den kommer i en lidt større udgave også;-)

Billederne er taget i går i Budapest, der var det smukke efterårsvejr med os – se mere fra Budapest.

Verdens smukkeste mavetaske!

6 comments / Add your comment below

  1. Åh, den er virkelig da også smuk. Jeg kunne godt finde på at lave en til mig selv, men efter at have set din taske, overvejer jeg, om jeg ikke hellere vil støtte Mais arbejde 😍 Den er virkelig flot – elsker materialet og farven!

    1. Ja jeg er også absolut pjattet med den!! Og jeg har ligeledes tænkt (længe) på at sy en selv, og ender nok også med at gøre forsøget – men MÅTTE bare eje denne smukke udgave.

Skriv et svar