Tapas i Frederikssund

I weekenden havde jeg inviteret fem af de lokale veninder på besøg. De dejlige damer skulle inviteres på lidt tapas i Frederikssund, det er nemlig både nemt, billigt og forholdsvis hurtigt at lave.

Tapas i Frederikssund

Det var en virkelig dejlig aften, det bevidner de lettere grynede billeder og den halvberusede værtinde vist fint;-)

Jeg har nok byens mindste spisebord, det står vældig i kontrast til det smukke plankebord vi havde i huset – men jeg elsker det alligevel. Det er købt i  Jysk til den nette pris af 900 kr, så kan alle vist være med. Pynt og stole havde jeg jo i massevis af i forvejen – tallerkenen med tekst på lavede jeg til Camilla engang. Porcelænsmaling er altid et hit herhjemme, både hos store og små.

Tapas i Frederikssund

Tapas i Frederikssund

Tapas i Frederikssund

Jeg handlede på dagen, i Føtex fordi jeg ikke orkede at skulle i flere forskellige butikker – nemt skulle det være!

Jeg smed ost, pølse og tilbehør i kurven – den dér med chili er jeg blevet helt vild med, og spiser den så ofte at jeg allerede kunne have optjent bonus, hvis der var den slags på ost! Pestoerne lavede jeg selv, og særligt den grønne var vanvittig lækker. Jeg har fundet opskriften på denne fine madblog. Egentlig ville jeg have lavet to fra Valdemars Ro, som er min absolutte favorit madblog – men jeg havde en pose spinat liggende i køleren fra en salat, så googlede spinat pesto, og blev virkelig overrasket over hvor lækker den var! De var spist på et øjeblik, og skulle nok have lavet dobbelt portioner…det var sultne madglade damer der kom og hjalp mig med at spise… Der har faktisk ligget en tapas restaurant i Frederikssund, men den overlevede kun i et par måneder, æv bæv.

Gaver!

Tapas i Frederikssund

Tapas i Frederikssund

Tapas i Frederikssund

Jeg fik søreme også gaver – og jeg elsker bare gaver. Både at give og modtage, pakke dem ind og åbne dem op. Og SE LIGE hvor smukt Janni havde pakket dem ind, wow. Hun kender mig efterhånden, og véd at jeg værdsætter en god gang pink indpakning. Med guld og glitter – og hun ved også, at jeg gemmer både den fine prikkede pose og de sjove bånd; ik Janni? Indholdet må I lige have til gode, for det er festligt i sig selv.

Åh åh!

Tapas i Frederikssund

Vi sluttede aftenen af med en god gang drinks – og ups, en del gajol shots. Dem med granatæble er jo så gode, at man bare kan lappe dem i sig, namme nam!

Så tapas i Frederikssund blev til drinks i Frederikssund – jeg havde jo lovet Alvin at vi skulle danse i underbukser på bordet (av av, stakkels lille bord…!), det blev det dog ikke helt til – men næsten!

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar