Nærvær, stearinlys og efterreaktioner fra skilsmisse

Jeg har altid prioriteret nærvær med Alvin som det allervigtigste med Alvin. At han føler sig set, elsket og rummet; det er min kerneopgave som mor. Ikke at vende ham ryggen, svigte ham eller antage at det fikser han nok selv. Bakke op, opmuntre, kramme, trøste, overøse ham med nærvær og sige til ham at det ikke er hele verden der er ond, når den viser sig fra sin grimme side. Og holde øje med, om der kommer nogle reaktioner på skilsmisse…

Reaktioner på skilsmisse

Og det går godt. Han er sød, sjov, klog, reflektiv og betænksom. En rigtig god kammerat og en lækker lækker unge.

Og så blev vi skilt.

Og fortalte det til Alvin en eftermiddag i april. Mig totalt grådlabil, kæmpende for at holde alle tårerne tilbage. det behøver man jo ikke, det ved jeg godt, men jeg kunne ikke give efter, for så tror jeg aldrig at jeg var stoppet med at græde igen. Alvin spillede ipad i sofaen imellem Tim og jeg, og Tim sagde at der var noget vi skulle fortælle ham. “Nå?” sagde Alvin, og løftede knap nok blikket fra ipad´en. “Mor og far skal ikke være kærester mere” sagde han. “Nå” sagde Alvin igen, og så var det ligesom dét… Dét var den umiddelbare reaktion på skilsmisse. Lige der i hvert fald. Og hvad er egentlige rigtige reaktioner på skilsmisse?

Den næste tid var lidt svær for Alvin, han reagerede primært når han var sammen med mig, og jeg husker særligt én dag. Jeg var kommet hjem om morgenen, og havde afløst Tim der så kørte. Skiftehold, kørte vi. Vi lavede perler, og gik bagefter i bad sammen, det eeelsker han bare. Midt i badetiden fik han et hysterisk anfald; græd, skubbede mig og råbte at hans forældre var dumme og at han hadede os. Jeg fik os begge ud af badet, nøgne og bare med håndklæder rundt om os og lagde os ind i sengen. Dér lå vi med nedrullede gardiner, og var bare stille. Længe. Måske i en time. Alvin hverken græd eller råbte, men lå bare. Når jeg prøvede at sætte os op, klistrede han fast til mig og klynkede, og jeg lagde mig ned igen.

Reaktioner på skilsmisse

Efter den gang gik det fremad. Han accepterede lynhurtigt tingenes tilstand. Den dag det virkelig gik op for mig, var da Tim en dag kom med ham. Alvin løb ind og krammede mig, vendte sig om mod Tim og sagde “Går du nu, far?”. Glad og umiddelbart upåvirket. Og helt i sync med at hans familie nu var delt i to, og ikke længere var en samlet enhed. Dét er jo bare ikke sådan det skal være…? Men Alvin havde her accepteret den nye ramme der var skitseret for ham, og tilpassede sig den. Og vi mærkede ikke mere til at han havde det svært med den nye familieform.

Huset blev solgt på et øjeblik. Det var dejligt, så var dén bekymring ude af verden. Og den 1. oktober flyttede vi. Hver til sit. Og SÅ blev det svært for ham.

Reaktioner på skilsmisse

Søde Pernille med den flotte Mødregruppe kage hun bagte

Alvin er et meget socialt lille barn

Der ligesom sin mor elsker uventede gæster, fællesmad, hygge og sociale sammenkomster. Vi havde to af mine veninder fra mødregruppen og deres unger på besøg én af de første aftener i den nye lejlighed, og Alvin opførte sig rigtig tarveligt. Han tog tingene fra de andre, satte sig på deres pladser og tilsidst skar han Lucas´ stykke kage midt over. Dér blev det for meget for Lucas, der brød helt sammen – han er jo vant til at han og Alvin er gode kammerater. Jeg skulle bare kigge på Alvin, og så græd han. Hulkede og hikstede. Vi satte os ind i soveværelset, og hvis han kunne, så var han kravlet ind i mig. Igen kunne jeg ikke få ham til at slippe mig, og han sagde igen og igen “Det skulle jo bare være os to mor, og far og Rasmus og Frederik…og ikke gæsterne”. Tydeligvis kom reaktionen først dér, da hans base og vante rammer forsvandt rundt om ham.

Nu arbejder jeg jo med mennesker med autisme, og er vant til at lave strukturerede skemaer – så jeg fandt et til Alvin. Skemaet er med søde dyr på, og er for en måned pr ark. Du kan finde det gratis lige her. Det er blevet lamineret, og jeg har lavet små symboler for mor, far og de to dage om ugen vi spiser sammen. Vi laver skemaet hver uge, så Alvin kan følge med i hvor han skal være henne, og hvilke dage der er ændringer. Indtil videre virker det efter hensigten, og ser ud til at have givet Alvin noget ro og overskud.

I den kommende uge spiser vi meget sammen, for der er nogle fødselsdage også – ellers er det to gange fast om ugen – mere om det en anden gang;-)

Så vi arbejder os ligeså stille fremad, holder ham tæt og hvisker til ham at alt nok skal gå.

Du kan læse om vores rodede liv med skilsmisse og Alvins reaktioner på skilsmisse her her her og og her.

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar