Bitre efterårstanker

I dag er det første september. I virkelighed har det været efterår hele sommeren, både vejret og i mit sind.

I dag er jeg bitter, så bitter at der drypper citron syre ud af hver en pore i min krop.

Jeg elsker efteråret, det er min yndlings årstid.

Varm cacao, hygge i sofaen med Alvin, gåture i skoven og halloween. Rigtige familie ting, ik… Nå, jeg har klaret dem selv indtil nu, så at det nu bliver i en lejlighed bare Alvin og jeg, forandrer måske ikke så meget igen.

Dette efterår bliver med fokus på at pakke ned, smide ud og gøre klar til nye ting. Pakke det der var i skraldesække, og kyle det væk. Uden at åbne dem, og dvæle ved minderne. Det gør åbenbart ikke noget godt.

Jeg håber at foråret bliver bedre. At det ikke skal være så tungt. Og at tankerne ikke skal have så mange tæsk.

2 comments / Add your comment below

  1. Søde Maria…

    Det er aldrig sjovt at stå i stormvejr, og opleve at alt det man kæmpede for, troede på, levede i og med, pludselig bliver trukket væk under en, som et tæppe der bliver kasseret.
    Jeg tror på, at Vorherre ikke lukker en dør, uden at åbne en ny..
    Jeg har stået dér, hvor du står. Med tårer i halsen, vrede, bitterhed, skam, skyld, har tigget og bedt, ligget på mine grædende knæ, håbet og bedt.
    Men jeg så pludselig klart, og fandt ud af, at jeg kunne få det meget bedre. Og dét fik jeg.
    Jeg har det liv jeg ønsker, de mennesker jeg elsker omkring mig, har åbnet mange nye døre, lukket en del gamle, og har genvundet min tro på mig selv, mit værd og mine evner!
    Du kommer hel ud, det er jeg sikker på, men du er nødt til at gå igennem det fra en ende af.
    Jeg håber virkelig du finder ud af at kvæle de citroner, og at du istedet finder glæden og gløden igen.
    De aller kærligste tanker til dig og Alvin
    Christel

Skriv et svar