Da vi var i Alicante, Alvin og jeg….

I maj måned, da alt det her skilsmisse helvede startede, var jeg så fyldt op af alle mulige følelser; håbløshed, raseri, magtesløshed og alt mulig andet – og jeg var i start fasen med at skulle være nomade på rundtur i min omgangskreds, for det næste halve år….

børn i Alicante

børn i Alicante

Jeg besluttede derfor at tage Alvin under armen, og mod nærmeste solskins befængte sted. Vi trængte til at være bekymringsfri, bare for en stund…

Jeg fandt biletterne hos Norwegian, og gav kun 1700 for os begge tur-retur. Det var sgu da billigt! Hotellet bookede jeg på hotels.com aftenen inden – yes, helt i min ånd; last minute løsninger! Men nu er det jo også sådan, at flybilletter skal købes i så god tid som muligt og hotel så sent som muligt, for at opnå den bedste pris. Alicante blev det fordi det var billigt; eneste krav var sol og sommer. Og så har jeg aldrig været i Spanien før, så det var et ekstra plus.

børn i Alicante

børn i Alicante

Hotellet lå et par kilometer udenfor byen, og var helt fint. Venligt personale og ganske få gæster. Der var ingen andre børn, men Alvin har heller aldrig været sådan et barn der opsøgte andre børn på ferier, selvom man siger at børn taler et universalt sprog – og bare finder hinanden, og falder i hak med det samme. På trods af kultur og sprog. Han hyggede sig med sit legetøj og med at bade. Han lærte jo at svømme uden vinger/hajfinne i Thailand , og det betød jo at jeg godt lige kunne strække den på liggestolen, til trods for at han svømmede rundt (på det lave, under fuldt opsyn).

børn i Alicante

 

børn i Alicante

Vi strøg straks til poolen når vi vågnede. De første to dage rundede vi restauranten inden, men Alvin gad intet at spise derinde – i det hele taget har han altid været småtspisende, når han er ude – så derefter købte jeg bare et par brik cacaoer, yoghurter og nogle kiks, så havde han da lidt at starte dagen på.

Maden var generelt virkelig god! Vi spiste en del tapas, det var usandsynligt hyggeligt at sidde dér i varmen på fortovscafé, og så vælge det der lige fristede, når tjenerne kom forbi med fade med små indbydende hotdogs, spejlæg og hvad der ellers var, mums.

Vi var også en tur i butikker. Alvin er meget tålmodig på dét punkt, især hvis der findes et alternativ til ham også;-)

Mor, jeg elsker bare at købe ting….!

…det siger han tit – shit mand, gad vide hvor det kommer fra….! Så den fine Kattedreng han slæber rundt på her på billederne, er én vi købte dernede. Han elsker ham, og sover med ham om natten og han får uendelige kram og kys. Vi shoppede også lidt i Zara, Alvin fik militær tøj, som han længe havde talt om at han ønskede sig. Lidt forkælet bliver man, når man er nybagt skilsmissebarn…

børn i Alicante

børn i Alicante

børn i Alicante

Der var en dejlig havn i Alicante, og vi fik meget tid til at gå med at spadsere rundt dernede. Bussystemet var nemt, og vi hoppede af i centrum, og kunne så slentre ned til vandet, hvor parkerne med legepladser også lå – mange fine slags. Jeg synes i det hele taget, at Alicante var meget børnevenligt. Der var også et lille Tivoli på havnen, det var lige på grænsen til at Alvin var for stor, men det gik…især trampolinen var han begejstret for.

børn i Alicante

børn i Alicante

børn i Alicante

børn i Alicante

børn i Alicante

børn i Alicante

Vi rejste i Maj, og temperaturerne var perfekte. Vandet i poolen var dog lidt køligt, men man kunne sagtens bade – bare man havde en god spot i solen, til at blive varmet igennem bagefter. Om aftenen var det dog køligt, og især den ene aften var Alvin helt gennemkold, og vi havde ingen trøje med til ham (det må have været den første aften). Han pev, og ville bæres – og det var umuligt at komme ud på den side, hvor taxaerne var. Dér fik jeg meget lange arme, frøs selv og indså hvad skilsmisse livet også indebærer; at jeg skal slæbe alle de tunge ting selv, inklusive barn…. Hjem kom vi dog, og kravlede under dynen og så Netflix sammen.

børn i Alicante

Alvin i ny t-shirt fra Zara retur i Kbh lufthavn. Hvor ser han bare glad ud:)

Vi tog toget hjem, og Alvin kunne slet ikke vente med at facetime til sin kammi Valdemar. Han havde været savnet.

børn i Alicante

Turen varede fra søndag til torsdag, og det var perfekt af flere årsager.

For det første var mit overskud ikke så stort grundet min nyfundne civil tilstand som skilt og alenemor – jeg havde måske en noget kortere lunte, end jeg sædvanligvis kan have overfor Alvin. Manglen af rejsepartner i samme alder som Alvin, kunne jeg også godt mærke udfordrede lidt. Da vi var i Thailand var han jo også den mindste, men der var hans kusine og morfar med, som også kunne byde ind med underholdning til Alvin, og aflastning til mor;-)

Det ville helt sikkert være noget andet at rejse nu, hvor det hele er faldet lidt mere på plads. Men derfor tror jeg nu alligevel at vi vil forsøge at finde nogen at rejse sammen med, når vi engang skal afsted igen. Så bliver plasken i poolen, og drinks indtaget samme sted nok lidt sjovere;-)

4 comments / Add your comment below

  1. Kan du ikke linke lidt? Vi vil så gerne ud og rejse lidt med Villy, men synes det er uoverskueligt, når det skal være børnevenligt… 🙂

    Jeg var i Alicante med min far og hans familie for 7 år siden (også skilsmissebarn her, og ikke en lykkelig en), men der stod de jo for det hele. Jeg husker det dog som et fint sted 😀

Skriv et svar