En festival-jomfru på Vig

Jeg har de sidste dage været på mit livs første festival, og var meget spændt på om mine fordomme ville blive be- eller afkræftet.

Hjælper frivillig på Vig Festival

Jeg har altid forsvoret, at jeg skulle sætte mine ben sådan et sted. De manglende toilet forhold, regnen og at skulle sove i telt er bare nok til, at jeg var sikker på at det ikke var noget for mig.

Jeg sagde ja til at deltage, da min søde veninde Pernille spurgte mig tilbage i marts måned. Lige da Tim havde proklameret (for første gang) at han ville skilles. Mit hjerte var knust, og jeg tænkte at lidt fest og farver nok var det helt rigtige. Og desuden skulle vi ikke sove på festivalen, da vi skulle stå i baren i hendes kusines team som frivillige, og dermed sparede armbånd, samt kunne overnatte hos kusinen – win win!

Vi ankom i tide til at hjælpe med at klargøre til de festlige dage. Heldigvis kendte jeg jo Pernille, og vi var også på hold sammen i baren. Men den nok så berømte festival stemning kom ret hurtigt snigende, og vi fik et par gode festival kammier, som vi havde det rigtig skægt med alle dagene. Især vores bar-makker Kasper var et sjovt bekendtskab – især efter vi fik sat på plads, hvem der var chefen;-) En sjov festivalgæst mente bestemt det var mig, og det levede jeg højt på resten af dagene. Kasper var nemlig med for syvende år i træk, og jeg første år, ha ha…

Hjælper frivillig på Vig Festival

Hjælper frivillig på Vig Festival

Vi stod i Havana baren, og solgte færdigblandede drinks, blandt andet mojito. De smagte godt, og sørgede for at humøret var højt i den gule bar container. Både hos gæster og personale;-)

Der var, helt ærligt, et lidt kedeligt musik program på festivalen. De koncerter jeg gerne ville høre var Wafande, DJ Aligator (som var den allerfedeste, synes jeg!), Kim Larsen, Queen Machine og Sømændene. Vi nåede faktisk dem alle. Jeg savnede et brag af en fest, fx Nik og Jay. Men man kan jo ikke få det hele… jeg fik også oplevet lidt ny musik, fx Gas og Vand som Pernille insisterede på at vi skulle høre, da de er hendes kærestes fætter, i hvert fald én af dem. Sort Sol så vi også, og det var bare larm i mine ører, slet ikke fedt. Men vi fik hvilet benene, og nærstuderede mennesker imens vi sad oppe på tribunen og hvilede fødderne.

Fx så vi politiet der spadserede rundt, og som havde tid til at tage imod udfordringer fra festival gæster om hvem der kunne tage flest armbøjninger – friskt nok! Sjov påklædning var der også, i flere afskygninger…. de hæklede shorts er min klare favorit!

Hjælper frivillig på Vig Festival

Hjælper frivillig på Vig Festival

Hjælper frivillig på Vig Festival

Hjælper frivillig på Vig Festival

Vi var vanvittig heldige med vejret, og jeg fik endda brugt solcreme og klip klappere. Kun første dag, for så var det sædvanlige dilemma med gnavesår imellem tæerne opstået, når det bare aldrig er sommer nok i dk til at have klip klappere på tids nok til at fødderne vænner sig til det…,

Men skidt pyt, et shot og en frozen White russian (ja, de var bare yummy..!!!), og så var det glemt. Her følger et par fulde billeder, de hører vel med i sådan et indlæg?

Hjælper frivillig på Vig Festival

Hjælper frivillig på Vig Festival

Hjælper frivillig på Vig Festival

Hjælper frivillig på Vig Festival

Det var sjovt at være frivillig, og dét vil jeg skrive et indlæg om også. Indtil da vil jeg bare blive liggende her på min sofa, gense The Walking Dead for jeg ved ikke hvilken gang, have ondt i hjertet og kun afbryde ovenstående med en spinning time i aften. Det vil min krop nok værdsætte…eller måske i virkeligheden ikke;-)