Ugens optur #2

Cool eller kikset..? Mor og søn hjemmesyede t-shirts

Jeg er vild med Guns’N’Roses. Da jeg var 13 år, og håbløst forelsket i Jørn Erik, havde jeg en jakke med et rygmærke med GNR. Min mor syntes at det så skrækkeligt ud, men jeg syntes at det var mega sejt. Jeg cyklede ofte rundt om Lyngby sø på min lilla Kildemoes cykel med tre gear, og hørte GNR i min walkman.

Guns n roses t-shirt til børnGuns n roses t-shirt til børn

Jeg var helt i panik, da jeg ikke nåede at få en billet til koncerten med dem i Parken i morgen. Heldigvis lykkedes det tilsidst, og jeg skal nu derind med min kollega. Som jeg også var til Sean Paul koncert med for nogle måneder siden – variation er godt, ik…

Jeg har derfor syet denne gamle GNR trøje om, til noget som jeg synes er lidt mere moderne, og får gået meget mere med.

Den startede med at se sådan ud:

Guns n roses t-shirt til børn

Så klippede jeg den til efter en af min sy-lærers mønster, syede den sammen og satte flæser på ærmerne.

Guns n roses t-shirt til børnGuns n roses t-shirt til børnGuns n roses t-shirt til børn

Jeg er svært tilfreds med resultatet! Flæserne er selvfølgelig lidt et sats, da de er mega moderne lige nu. Det bliver de nok ikke ved med at være… Men nu er de der altså.

Cool unge!

Alvin synes også at den var mega sej, og sagde at han også ville have én. Tilfældigvis havde jeg en top, jeg købte på loppemarked for en femmer nogle år tilbage. Jeg har aldrig gået med den, den passede ikke ordentligt. Så den tog jeg frem, og lavede om til en bluse til Alvin. Fremgangsmåden er fuldstændig den samme som med min egen bluse, blot uden flæser og med lange ærmer.

Guns n roses t-shirt til børnGuns n roses t-shirt til børn

Alvin var meget bekymret for, om det nu var piger der var på. De er jo langhårede. Jeg viste ham en røvfuld videoer på Youtube, og så fik han bekræftet at de er übercool. Han har haft den på flere gange, og indleder altid med “Du tror nok det er piger, men det er det faktisk ikke…!” til dem der ikke har set den før.

Jeg har åbenbart ikke noget ordentligt billede af min. Det må jeg få taget i morgen. Havde også en drøm om et rødt bandana i ægte Axl Rose stil, men det har jeg ikke kunne finde. Måske sælger de det til koncerten, det ser ud som om alle i publikum har sådan ét på…. om jeg glæder mig…..??? Oooh Yeah!!!! Se bare her hvor fedt det var!!!

 

Ingen kommentarer endnu

Skriv noget her for pokker, skriv!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens optur #2