Ugens optur #2

Ugen er gået godt! Sådan rigtig godt meget af tiden. Men ikke hele tiden…ting tager tid, det må være mit mantra for tiden.

Den vildeste optursting til listen er helt sikkert, at huset er solgt. Og så endda til prisen. Midt i kaoset fik vi lidt medvind. Hvor heldig kan man lige være..!

Så blev jeg også sådan rigtig glad i starten af ugen. Jeg fik nemlig en besked på Facebook fra en gammel veninde, som jeg ikke har set eller haft kontakt til i fem år. Et venskab som betød virkelig meget for mig, men som jeg valgte at afslutte, da jeg følte mig misforstået, svigtet og såret gang på gang. Mange tanker har jeg sendt hende siden, ikke alle helt positive, men altid med et stik i hjertet og tristhed over at det gik sådan.

Nu skal vi ses i juli måske, og det vil jeg glæde mig rigtig meget til.

I det hele taget er der dukket flere tidligere bekendtskaber op fra min fortid, og mange af dem er glædelige gensyn.

 

Jeg er stadig meget medtaget af det skilsmisse her, og mange dage orker jeg ikke engang at tage telefonen når den ringer. Helt ærligt, så kigger jeg på skærmen, og tænker “ej, hvad vil de mig nu??” Og som oftest vil den der ringer, sikkert bare yde lidt omsorg eller høre hvordan det går. Men jeg orker det ikke.

Når Alvin er puttet, vil jeg bare gerne kravle sammen i fosterstilling og græde og sove. De fleste dage. Andre dage ser jeg lidt tv, Skam har jeg lige set igen fx. Det er trygt og nemt, og de smukke historier om kærlighed gør mig lidt godt. Men de fleste dage tæller jeg bare ned til oktober. Til der kan blive sat punktum for det her, og det nye kan begynde. Det trænger jeg til.

Skriv et svar