Når tankerne får tæsk

I dag kom Tim hjem. Det betyder jo at jeg rykker ud. Der er 122 dage indtil jeg kan flytte ind i den nye lejlighed. Første delmål må være at komme under de 100 dage, suk…

i sidste øjeblik fandt jeg et sted at tage hen, min venindes sommerhus. Jeg har været her af et par omgange nu under denne rutschebanetur. Sidst jeg var her, var det lidt mindre trist. Der var nemlig en at dele en breezer med. En blev til mange.  Det var dejligt. Jeg har faktisk tyllet en til aften dog – der lå nemlig to fra samme omtalte sommerhus aften i min bil stadig. Så sammen med det her, har det udgjort min dagsration af kalorier. Sundt og nærende?

Så snart jeg trådte ind af døren heroppe, smed jeg mig på sofaen og forsvandt ind i søvnen. Min krop, og mest af alt mit sind, var udmattet. Drænet og føltes som om det havde fået tæsk. Sådan har jeg haft det i nogle dage nu, i morgen skal jeg arbejde, så der håber jeg på mere overskud.

Da jeg vågnede, lå jeg vanen tro og stirrede ud i luften. Lidt på min mobil, lyttede til noget Guns N Roses, som har været soundtracket til mit liv de seneste måneder. Og da jeg var lige ved at blive vanvittig af den konstante følelse af mismod, venten på noget jeg ikke ved hvad er og rastløshed rejste jeg mig op og gik. Og dér på spisebordet havde min Mette lagt denne seddel og en lille hilsen.

Åh hvor blev jeg glad. Det var lige den rette dag at modtage den form for omsorg.

Selvom jeg godt ved at jeg ikke står alene, så føles det indimellem sådan. De sidse dage har været en sand prøvelse for mit sprøde sind. Så tak for dig, Mette!!!

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar