Fuck dig, liv

Heldigvis har jeg et ocean af gode veninder. De er alle trådt til med varme og åbne hjerter. Søde Pernille har serveret det her for mig i aften, efter en lang arbejdsdag og skizofrent humør

 

I aften sover jeg her. I den seng, som min yngste bonus har sovet i de fleste år jeg har kendt ham, og som blev solgt til min veninde.  Den seng jeg tumlede rundt i med én af Tims venner den aften vi drak White russians efter en Kim Larsen koncert. Bunden røg ud, vi grinede og kyssede. Det er nok hundrede år siden. Og helt forkert at ligge her. Som gæst i noget der engang var en del af vores hjem. Det er ligesom om at både sengen og Tim griner af mig.

De seneste dage har været et mareridt. En tåge af skiftevis tårer og blussende raseri, der fylder både min krop og mine øjne. Lammer mig, så jeg er helt i knæ, og bagefter parat til at tæve Tim med et eller andet. Et eller andet der gør ondt.

Man kommer vel dertil hvor man kan tilgive…det er meget svært at forestille sig nu. Lige nu kan jeg allerhøjest forestille mig, at jeg skal igennem natten. Helst med lidt søvn. I morgen skal jeg til Sean Paul koncert. Jeg håber jeg kan glemme alt, og ryste røv i et par timer.

Og fejre at jeg i aften skrev under på den nye lejlighed.

4 comments / Add your comment below

  1. Oh no, Maria, hvad er der dog sket. Tænker på dig og håber du finder ro… Dét kan jo være svært og lyder som om livet bare driller for hårdt på.

Skriv et svar