Ankommet til Thailand 

Kl er 02:51 og jeg ligger – endelig – i hotelsengen i Hua hin. 


Det var en noget lang og udfordrende tur. Det er jo alt rigeligt, at turen var delt op i to med mellemlanding i Istanbul. Dét var jo egentlig til at overskue. Men pludselig var flyet også forsinket (kun en time heldigvis), og vi fladede ud i et cafeteria i lufthavnen. Jeg føler mig stadig meget hjemme i Tyrkiet, efter mine pr som guide dér. Og husker også godt hvordan de sætter priserne i lufthavnen. Dem sætter de nemlig slet ikke. Så da vi havde købt et par bægre yoghurt, nogle vand og lidt frugt, og måtte slippe med 137 lira (ca 500kr), kom jeg i tanke om, at alt så er som det plejer 😀


Flyveturen til Thailand var lang. Bare lang. Alvin kapitulerede først kl 01:20, og lagde sig til at sove med sin børnesovemaske han fik i flyet. At han så vågnede i vild panik en time senere, fordi den stadig sad om hans hovede, var så en del af oplevelsen.


I Bangkok lufthavn var alt bare langsomt. Hold nu op, deres evindelige stempler af pas, fotografering af alle ankomne gæster og hvad ellers dertil hører, er bare udfordrende efter en lang rejse.

Det hele lykkedes dog, og vi fandt også en taxa. Alvin brækkede sig i bilen, han blev køresyg. Igen. For han havde også kastet op på flyet i morges. Stakkels lille fyr. Efter yderligere en halv times kørsel (der er tre timers kørsel til Hua Hin), kastede han op igen. Som i U D  O V E R  D E T  H E L E. Jeg havde kun et af Tims arbejdsnet ved hånden, så det måtte lade livet. Alvin tog det som en Pro, og fældede ikke en tåre, eller brokkede sig. Efter anden omgang var han dog lidt mat i sokkerne, og faldt omkuld i mit skød.


Fremme ved hotellet var begejstringen stor. Poolen lukkede først kl 21, så vi nåede et dyp i poolen. Alt for kort syntes Alvin, men vi nåede det. Derefter mad på hotellet. Mega lækkert og velsmagende, men også med uendelig lang ventetid på maden. Der var jo også hele fire andre gæster i restauranten;-)



Vi er organiseret på to værelser, så min far sover indledningsvist alene, da Alvin VIL sove sammen med Alicia.

Vi er dog alle lidt jetlag ramt. Alvin var flere timer om at falde i søvn, Alicia gik omkuld inden hun nærmest ramte puden, og jeg ligger her som sagt endnu.

Skidt pyt. I morgen kalder poolen og nattemarked!! Og jeg udnytter, at Alvin er opslugt af sin kusine – og får måske læst lidt i én af de fire bøger jeg har med.

Skriv et svar