Siden sidst

Har jeg været i biffen med min kollega, og set Assasins Creed. Den var udemærket, og helt sikker bedre end alternativet der var den dér film om Nibe…


Har jeg syet et par bukser til Alvin ud af en sweatshirt i str ung teenager, som jeg fandt i et loppesupermarked i fredags. Han er VILD med dinoer pt, og vi har både set Lillefod film og Den Gode Dinosaur (den var god!). Så det var uundgåeligt, da den lå dér og kiggede på mig til en tier!


Jeg har stadig ærmerne tilbage, og tror at jeg vil sy en bluse til ham også. Upcycling er bare det sjoveste jeg ved! Og det her blev et ret fint resultat.

Set en masse afsnit af The Affair… og tygger lidt på, hvad jeg synes om den. Jeg er ret begejstret for gode gamle Pacey fra Dawsons Creek, der spiller den forrådte ægtemand. Men de to hovedroller er bare SÅ 90’er agtige på én eller anden måde, og jeg kan simpelthen ikke abstrahere fra det…Men jeg må jo synes lidt om den, for er næsten færdig med sæson to.


Lavet kuglebane med Alvin, som han fik i fødselsdagsgave. Og indset at det kræver teknisk snilde. Og derefter tilkaldt manden – der er ret teknisk anlagt. Men han indså, at det krævede knæ der ikke brokker sig, når man sidder på gulvet. Så står den dér på gulvet og rokker.


Dagen i morgen skal bruges på arbejdet. Så der bliver ikke tid til noget af alt det sjove.

Resten når jeg en anden gang så;-)

5 comments / Add your comment below

Skriv et svar