Her er så stille nu...

Når morens hjerte smelter…og lidt om drenge og pige farver

Af bar stolthed over hvor yndigt et barn jeg har. Det er sjældent jeg skriver sådan, og rent objektivt véd jeg jo godt at han ligner en helt almindelig gennemsnits leverpostejfarvet dansker. Men når han så får dette fine sæt på, så brister mit moderhjerte lidt af stolthed! 


Er han ikke bare nuttet!!

Én fra min mødregruppes mormor havde strikket det til ham. Faktisk to sæt; et med mørke-pinke (er det en farve; mørkepink?) kant og navn på brystet. Da mormor så var færdig, blev hun vist febrilsk over farven, og strikkede et nyt.

Pernille, mormors datter og mor til Lucas, ved jo godt at jeg er flintrende ligeglad med kønsbestemte farver. Kan Alvin li det, så kan han gå med det. Basta.


Og han kan li det, han kalder det rød. Og jeg håber at ingen påtaler den pinke farve som noget negativt, så får de sgu en lammer..!

I dag valgte han det med hvid kant, og fik så mange komplimenter i børnehaven – og de troede allesammen at jeg havde strikket, oh My freaking God, har prøvet – det vil aldrig lykkes!

Så vi siger tak til Lucas’ mormor:)

1 kommentar

  • Pia

    Mathias har nu en pink drikkedunk, og han er mega glad for den. En jævnaldrende dreng (dvs ca 5) kaldte den for pigefarvet, så der måtte jeg lige sige at der ikke er pigefarver og drengefarver og at Mathias synes den er pæn!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er så stille nu...