Pakkekalender – er det virkelig en god idé?!

Alvin får pakkekalender igen i år. Og igen i år er jeg startet i god tid, og har samlet ind på sommerens loppemarkeder og i loppesupermarkeder. Det er så hyggeligt at sysle rundt med, og det giver et sus i maven, når man finder et virkelig fantastisk kup. 


Det betyder jo også, at der er gaver hver dag. I hele december måned. Oveni alle de hyggelige og dejlige – men også lidt stressende arrangementer der ellers er. Og det véd jeg faktisk ikke, om jeg er tilhænger af?

Alvin synes at det ned nisserier og hygge hver dag er TOPPEN. Men det med gaverne….det gør også at han nu spørger, når jeg henter ham “hvad har du købt i dag til mig, mor?”. Altså – han har jo lige fået om morgenen. Der går måske lige fokus nok på gaver og flere gaver i den?!


Næste år bliver det i hvert fald helt sikkert adventsgaver. Både for morens mentale helbreds skyld (for selvom det er virkelig hyggeligt at klargøre, ér det også stressende).

Så kan vi måske koncentrere os lidt mere om Jesusbarnet og de andre ting ved julen;-)

4 comments / Add your comment below

  1. Det lyder som en plan! Det fylder virkelig meget når man skal lave 24 små pakker! Nu ved jeg godt, at du går ind for genbrug (det gør jeg også!), men alternativet kunne være at slå to fluer med ét smæk, og investere i en LEGO-kalender? Det har hittet hjemme hos os igen i år…

    1. Ja en LEGO kalender kunne være en mulighed. Det må jeg lige overveje til næste år.
      Det bliver i hvert fald IKKE en pakkekalender. Nix nul putte.

  2. Det er jo hyggeligt, men må helst ikke blive om pakkerne, selv havde jeg en nisse som barn der nogle dage lage en pakke… andre dage 2 pebernøder… andre dage intet …. og det var ikke altid om morgnen, jeg nød det. Ligesom jeg nyder pakkekalender fra min mor som voksen… men det også bare små ting.
    adventsgaver er også godt, valgte jeg selv på et tidspunkt.

    1. Det er mega hyggeligt – men når det bliver en forventning med en skuffelse til følge så skal man sgu nok overveje det, tror jeg…næste år er vi helt sikkert ude i adventsgaver!
      Nisserierne er jo også poppet op i vildskab alle steder – og barnet er fuldstændig vild med det.

Skriv et svar