Status på ønsketræet!

Sikke det fine ønsketræ blev taget godt i mod!


D 1 december var alle ønsker taget af træet, og i dag har jeg været oppe og hente pakker. Kun 8 stk mangler at blive indleveret, det vil jeg sgu kalde for en succes. Pakkerne blev afleveret hos den lokale boghandler, som fortalte mig at SÅ mange mennesker har været inde at fortælle hvor fantastisk en idé de synes det er. En dame har endda efterladt sit navn og nummer, i håbet om at der kunne være et barn hun kunne glæde – der var nemlig ikke flere ønsker tilbage, da hun ville hente et.

Flere af mine venner på Facebook har også efterlyst en pakke at købe. Tænk at ønsket om at hjælpe er så stort – det er bare noget der får sommerfuglene i min mave til at bakse.

Jeg bliver sgu helt rørt, når jeg kigger på den stabel pakker. Særligt når jeg ser dem til “mine” gamle døgn-børn.


Så Frederikssund; det har I sgu gjort godt!

10 comments / Add your comment below

  1. Wauw, jeg er fuld af beundring! Sikke en idé, sikke et initiativ! Super-godt gået! Det forpligter også at bo i sådan et smørhul som vi gør, og selvom jeg gerne bidrager både økonomisk og med gaver, så tager jeg sjældent initiativet, som mange andre føler jeg nok ikke at overskuddet er til det… Det er SÅ flot, hvad du har gjort! ❤️

    1. Tusind tusind tak:)

      Det var – selvfølgelig – et noget større arbejde end forventet! Men det lykkedes, og glæden i børnenes øjne var jo enorm.

      Så vi er allerede ved at planlægge næste år så småt.

  2. Vi mangler et træ,til de helt små børn..eller er der ingen anbragte børn i den alder.Der var mange gavekortønsker..hvilket virker lidt tamt.Fandt dog en ‘Jan 8 år’.. håber han bliver glad.Vh

    1. Tak for din kommentar Henriette:)

      Jo der findes anbragte børn i alle aldre, men nej ikke så mange. Det opdages jo sjældent i tide…

      Jeg har faktisk tænkt meget på din kommentar, og vil lige lave et indlæg med udgangspunkt i den. Ja der var nogle gavekort ønsker, men tamt ved jeg nu ikke om jeg synes at det var?
      Når man er 15 år og måske har været anbragt i 8-9 år, så har man i dén grad brug for et heads up fra verden, og et ønske om en glædelig jul. Om det så er i form af et gavekort eller en pakke, er det ikke underordnet?

Skriv et svar