På røven af bar begejstring

I sidste uge var vi afsted og hente juletræ. Alvin havde skoldkopper i fuldt flor, og frøs fra vi trådte ud hos juketræsmanden. Vi ville have fældet selv, men det kunne han altså ikke tilbyde…og nu stod vi jo dér på pladsen. Så et almindeligt juletræ måtte det blive.

fæld selv frederikssund

fæld selv frederikssund
Det var simpelthen så hyggeligt. Lyset var smukt, både kæderne og det naturlige eftermiddags vinter lys. Alvin spænede rundt, og synes bare at det hele var spændende. Og jeg måtte lige klikke et par billeder af mand og barn i ægte jule harmoni…

Så jeg trådte nogle skridt baglæns, og snublede. Over en juletræsfod – i JERN?!

Mine bukser revnede (landede midt i foden, så jeg sådan ligesom var spændt ud, og ikke kunne komme hverken fri eller op), og jeg slog mig ret voldsomt på venstre ben og røvballe. Jeg hylede og skreg, og Tim kom løbende, og fik viklet mig ud af juletræsfoden.

fæld selv frederikssundfæld selv frederikssundfæld selv frederikssund
Træet (der kostede 380kr?! Jesus, det er dyrt) blev smidt i bilen, og vi fik pyntet det da vi kom hjem. Alvin var mega optaget af det, og har faktisk øje for det – jeg siger det bare…! Han hængte kuglerne så fint og strategisk nydeligt på træet.

fæld selv frederikssund
Og min røvballe? Den har fået et KÆMPE blåt mærke, der mere korrekt er sort, og ligeledes på mit ben. Av for fanden. Det er med helbredet som indsats, der bliver julet herhjemme…!

2 comments / Add your comment below

  1. Ha ha sikke I juler og nyder det , men av som du fik slået dig.
    Det må være dit bindevæv i balden som har fået sig en omgang mørbankning.

    Glædelig juletid til jer 🙂

Skriv et svar